Dårlig vækst, høstbesvær, ærgrelser over vandlidende områder og gyllespor kan blive konsekvensen, hvis drænforholdene ikke er i orden.

- Forhåbentlig er der allerede gjort en indsats lige efter høst, hvor jorden som regel er farbar, og arbejdet kan udføres, uden der laves yderligere struktur- og afgrødeskader, ligesom muligheden for at få etablere vintersæden i et veldrænet såbed er en væsentlig faktor, siger Per Skodborg Nielsen, planterådgiver hos Sagro.

Han understreger at drænarbejde udført under vandmættede forhold om foråret lige op til såning med drænmaskiner der »pløjer« sig igennem, ikke er optimalt, men kan blive en nødløsning.

Vedligeholdelse og eftersyn

Per Skodborg Nielsen opfordrer til, at man finder drænkortet frem og går ud og kigger til brønde og udløb.

- Tjek brøndene for vandføring, sand og grus. Er der tydelige okkeraflejringer og/ eller sand i rørene, skal der spules, ligesom sand og grus skal fjernes fra brøndene og okkerholdigt vand opsamles, så det ikke udledes til vandløb.

- Sæt også gerne en markeringspæl ved drænudløb i grøfter og andre steder, så de er hurtige at finde ved både kontrol og eventuel spuling. Og ajourfør så drænkortet med reparationer og nyanlæg. Der bruges rigtig mange rendegravertimer på at lede efter dræn og brønde, fordi kortene er bortkommet eller ikke er ajourførte, siger Per Skodborg Nielsen.

Dræningens positive væksteffekter:

  • Bedre luftskifte og dermed ilt til rødderne
  • Højere jordtemperatur
  • Større roddybde
  • Større rodzonekapacitet = mere plantetilgængelig vand
  • Bedre plantebestand
  • Mindre plantestress
  • Mindre ukrudt/lettere bekæmpelse i veletablerede afgrøder
  • Mindre næringsstofudvaskning
  • Mindre N-tab ved denitrifikation

Dræningens positive markeffekter:

  • Tidligere og mere rettidig etablering
  • Længere vækstsæson
  • Bedre høstforhold
  • Mindre slid på maskiner og materiel
  • Mindre brændstofforbrug
  • Øget bæreevne
  • Reduceret jordpakning