Når græsset skal bjærges, så sigt efter en fordøjelighed på 1,12-1,15 kg tørstof pr. foderenhed, lyder et råd fra Søren Hertzum, SH Ensilering.

- Det svarer til en fordøjelighed for det organiske stof på cirka 78 procent, hvilket er det optimale for græsensilage, siger han.

- Fordøjeligheden af græsset må ikke komme under 1,1 kg tørstof pr. foderenhed, pointerer Søren Hertzum og fortsætter:

- Det er bedre, at der skal 1,15 kg tørstof til en foderenhed end 1,05 kg - og hellere 1,2 kg tørstof pr. foderenhed en 1,0 kg. Ellers passerer foderet for hurtigt igennem koens fordøjelsessystem, og så bliver foder- og proteinudnyttelsen for ringe.

Hurtig forvejring

- Skårlæg græsset, når duggen er væk, og der er udsigt til 2-3 dages tørvejr. Det skårlagte græs bør bredspredes for at sikre den hurtigst mulige forvejring, fortsætter Søren Hertzum.

- Den ønskede tørstofprocent på 35-40 procent skal helst være nået højest to døgn efter skårlægningen for at mindske energitabet mest muligt, siger han.

Det næste råd fra SH Ensilering går ud på ikke at snitte græsset for fint - gerne i en snitlængde på 15-20 millimeter - for at bevare mest mulig struktur i græsensilagen.

Græsset skal dog ikke snittes grovere, end at det kan køres ordentligt sammen i stakken. I øvrigt er det vigtigt, at finsnitterens knive er skarpe, så græsset snittes og ikke rives over.

I stakken skal græsset køres sammen i højest 10 centimeter tykke lag. Lagtykkelsen er faktisk vigtigere end den vægt, der trykkes med.

- Straks efter, at sammenkøringen af stakken er afsluttet, skal græsset dækkes med plastfolie af god kvalitet, så ilten holdes effektivt ude, lyder det videre fra firmaet.

Ensileringsprocessen skal gå hurtigt

- Det er vigtigt, at ensileringsprocessen går hurtigt. I den første fase af ensileringsprocessen forbruges ilten. Her er plantecellerne levende, og forrådnelsesbakterier nedbryder organisk stof ved ånding, fortæller Søren Hertzum.

- Derfor er det vigtigt, at stakken køres godt sammen, så ilten presses ud, og herefter dækkes hurtigt til, understreger han.

Når ilten er forbrugt, tager de anaerobe bakterier over. Nu omdanner mælkesyrebakterier sukkerstoffer til mælkesyre og eddikesyre.

Samtidig danner gærsvampe alkohol og andre gæringsprodukter, mens enzymer nedbryder protein til frie kvælstofforbindelser og ammoniak.

Syrerne får pH til at falde. Når pH er nede på cirka 4, ophører bakteriernes aktivitet, og så er ensilagen færdigkonserveret.

Energitab kan halveres med ensileringsmiddel

Uanset, hvordan ensileringsprocessen forløber, kan det aldrig undgås, at der sker et energitab i forbindelse med ensileringen, understreger Søren Hertzum.

Græsensilagens energi ligger i tørstofdelen.

Ved at bruge det homofermentative ensileringsmiddel Topsil max i forbindelse med ensileringen sænkes pH hurtigere, så tørstoftabet og dermed energitabet mere end halveres.

Resultatet heraf er en højere energikoncentration i ensilagen, der ses som et højere tørstofindhold og/eller en højere fordøjelighed.

10-20 foderenheder ekstra pr. ton

Ved tilsætning af det homofermentative ensileringsmiddel øges energiindholdet i græsensilagen, ifølge Søren Hertzum, typisk med 10-20 foderenheder pr. ton ensilage.

- Topsil max mindsker også proteinnedbrydningen og dermed ammoniakindholdet i ensilagen, fortæller han.

Forsøg viser, at hvis al ensilagen i en foderration til malkekøer er behandlet med dette ensileringsmiddel, kan der spares op til ét kg proteinfoder pr. ko dagligt.

Græsensilage, der er behandlet med Topsil max, har desuden en bedre smag. Det får køerne til at æde mere af den mere energirige ensilage, så mælkeydelsen øges, oplyser SH Ensilering.

Kvæg