Jord under neglene er stadig nødvendigt

Når data og regnemodeller peger på én løsning, og landmandens praktiske erfaring peger på en anden, så ender man ofte på en helt tredje løsning. - Det er vores fornemste opgave at stykke det samlede billede sammen for landmanden, fortæller Daniel Rosenkilde Damhus, planteavlskonsulent hos Velas.

Landmænd har gennem de sidste hundredvis af år udviklet og benyttet sig af uskrevne regler og taget bestik af jorden, når den skulle bearbejdes på forskellig vis gennem året.

Men med de højteknologiske hjælpemidler, der findes i dag, kan man fjerne næsten enhver tvivl om, hvad jorden har brug for og dermed, hvordan man som landmand skal agere. F.eks. bliver der på svineproducent Poul Christensens marker nær Odder løbende gennem sæsonen brugt en Yara N-tester, som måler den enkelte plantes behov for næringsstoffer.

Forskel i næringsbehov på næsten 500 pct.

N-testeren blev også brugt i en række udvalgte marker i det sene forår i 2019, og her gav den et klart billede af, hvorfor det kan være nødvendigt at tænke mere nuanceret, når gødningen skal køres ud på markerne i vækstsæsonen.

På en rundtur med planteavlskonsulenten viste N-testeren nemlig, at der i den første mark på var behov for 90 kg N per hektar. I en anden mark var behovet tilsvarende kun 30 kg N, og i en tredje var der behov for 20 kg N per hektar – altså et spænd i behovet på næsten 500 pct. på trods af de få kilometers afstand mellem markerne, som var sået på samme tid og passet på samme måde.

- De meget forskellige resultater er et godt billede på, hvorfor vi bruger tid på at måle og pejle os frem til de præcise behov for hver enkelt del af markerne. Hvis vi ikke havde kendt til behovene i de pågældende marker, havde vi risikeret at overgødske og dermed spildt gyllens næringsstoffer. Eller også havde vi undergødsket og ikke udnyttet planternes vækstpotentiale fuldt ud. Begge dele ville have betydet, at en potentiel gevinst var røget ud ad vinduet, fortæller Poul Christensen, der som et led i statens pilotprojekt for præcisionsjordbrugere også har krav om, at alle gyllebeholderes næringsindhold bliver analyseret nøje.

Dermed kan hver enkelt tankfuld gylle blive tildelt præcist i forhold til næringsbehovet på de respektive marker.

Løsningen tages med forbehold

Men selv om avancerede målere og digitale regnemodeller giver konkrete bud på markens behov, så er det ikke sikkert, at landmandens efterfølgende handling tager sit udgangspunkt i netop de bud. 

For selvom N-testeren på daværende tidspunkt udpegede et næsten fem gange så stort behov for N i den ene af Poul Christensens marker kontra en anden, er det ikke nødvendigvis ens betydende med, at marken får de efterspurgte 90 kilo N. For målingen er et øjebliksbillede, og der kan være flere faktorer, maskinen ikke tager højde for, fortæller Daniel Rosenkilde Damhus, der er Poul Christensens planteavlskonsulent hos Velas.

- I den pågældende mark, hvor behovet var 90 kg N, var der et uudnyttet, organisk næringsindhold i jorden, som først ville komme frem senere i planternes vækst. Så her endte marken kun med at få tildelt 60 kg N, altså to tredjedele af det behov, testeren påviste, siger planteavlskonsulenten.

Fra løsning A til E

Daniel Rosenkilde Damhus understreger, at selv om computerhjernerne i langt højere grad end tidligere kan give kvalificerede bud på de rigtige løsninger, så ændrer det ikke på, at både landmanden og rådgiveren er nødvendige at have med for at nå frem til den rigtige løsning. 

- Når vores måleapparat siger, at vi skal gå med løsning A, computerprogrammet siger B på baggrund af dyrkningshistorik, forfrugt og priser på protein og korn, satellitbillederne siger C, og vores erfaring siger D, så ender vi ofte på en løsning, vi kan kalde E – nemlig en kombination af det hele. Som planteavlskonsulent er det vores fornemste opgave at stykke det samlede billede sammen og tage udgangspunkt i vores erfaring og den specifikke landmands jord., siger Daniel Rosenkilde Damhus. 

Tager fra de rige og giver til de fattige

Poul Christensen er begunstiget af noget af den bedste jord i Østjylland, som er både lerholdig og relativt ensartet jord. Samtidig er klimaet der en smule varmere end andre steder, og det giver højt udbyttepotentiale. Og det hjælper ham i sit arbejde med præcisionsjordbrug.

Han benytter sig nemlig som udgangspunkt af den velkendte – om end til tider omdiskuterede - Robin Hood-metode, når der skal tildeles gødning. Her tager man fra de jorde, som har rigeligt med næringsstoffer, og giver det til de jorde, som mangler – kort og godt så tager man fra de rige og giver til de fattige.

- Nogle fagfolk er imod den metode, fordi der kan være forskel på behovet for næringsstoffer grundet de forskellige jordtyper. Men her er jorden så ensartet, at udbyttepotentialet ikke varierer så meget indenfor marken, som det er tilfældet i andre dele af Østjylland, siger planteavlskonsulent Daniel Rosenkilde Damhus.

l-l

Læs også