Sikker og præcis fjernelse af ukrudt med ny græsklinge

Den nye græsklinge RG-KM fra STIHL gør det nemt at fjerne ukrudt fra såvel grusgange og flisebelægninger som fortove og asfalt. Med græsklingens unikke design, hvor knivpladerne bevæger sig frem og tilbage ligesom på en hækkeklipper, er risikoen for stenkast minimal – hvilket betyder, at RG-KM også er et optimalt værktøj i bymiljøet.

HAVE/PARK RG-KM er et KombiVærktøj med græsklinge – det første af sin slags fra STIHL. Værktøjets runde, knivtandede blad er kendetegnet ved, at den øverste og nederste plade bevæger sig frem og tilbage i en vinkel på 30 grader i forhold til hinanden.

- Dette er det perfekte udstyr til at fjerne ukrudt. RG-KM er effektivt og ekstremt holdbart tilbehør, som via sin udformning minimerer risikoen for stenkast og derfor med fordel kan bruges til gang- og parkeringsarealer, siger Henrik Tångberg, der er Technical Customer Support hos STIHL Danmark.

 

Mindre grus- og stenkast

Fordi de to plader bevæger sig frem og tilbage ligesom på en hækkeklipper, er præcisionsniveauet højt. Samtidig minimerer arbejdsmetoden både risikoen for grus- og stenkast samt fastsiddende græs i klingen.

Værktøjet er udstyret med en støttefod, som beskytter bladene, når klingen ikke bruges. Den forhindrer desuden, at knivbladene strejfer jorden under brug.

- Med RG-KM får brugeren et robust redskab med stor præcisionsevne, som ikke alene kan bruges på plant underlag, men som også gør det muligt at fjerne ukrudt f.eks. langs en stenmur, siger Henrik Tångberg.

Græsklingen leveres med monteret griberør og kan bruges med KombiMotorerne KM 94 RC-E, KM 131 R, KM 131, KMA 130 R, FS 90-FS 131 og FSA 130 fra STIHL.

jba

Læs også