bannerPos

Kameraer giver overblik og tryghed

Med ni kameraer kan Boudewijn og Stieneke Ijdema holde overblikket over Fruerlundgaard og ejendommen, hvor kvierne står opstaldet. Fotos: Christian Carus

AF: CHRISTIAN CARUS

FAGJOURNALIST
20-06-2020 13:05
Hos Stieneke og Boudewijn Ijdema giver ni kameraer endnu bedre muligheder for at optimere produktionen, mens det også giver tryghed at kunne overvåge alle områder på en gård med mange indgange.

På en bedrift, hvor »Lean« og »Cow Signals« er nøgleordene, er overblik en vigtig faktor. Hos Stieneke og Boudewijn Ijdema på Fruerlundgaard ved Vinderslev i Midtjylland er intet overladt til tilfældighederne. Og med 600 køer og ni robotter, er der nok at holde styr på.

Derfor passer det også Stieneke Ijdema glimrende, at hun nu med ni kameraer i og uden for staldene kan følge med i, hvad der sker på bedriften uden at være fysisk til stede. Bare hun har strøm på telefonen, kan hun få overblikket.

- Det betyder meget at have et system, hvor man hurtigt kan få overblikket, hvis der er problemer. Her kan jeg hurtigt se, hvad der helt konkret er galt, hvis en af malkerobotterne giver alarm – er det noget, jeg hurtigt skal ned og få styr på eller er det bare en ko, der driller lidt? I forhold til kælvningsboksen er det også en stor fordel hele tiden at kunne følge med. På en gård med mange indgange som vores, giver det også en tryghed at kunne, hvis der går nogle rundt, som ikke er inviteret, fortæller Stieneke Ijdema, der indtil videre har fået sat syv kameraer op på Fruerlund, mens de to sidste to overvåger, hvad der sker på ejendommen ved Hauge tre kilometer væk, hvor kvierne er opstaldet. Her er planen at få koblet systemet op med en alarm, så telefonen giver signal, når nogen træder ind på ejendommen.

I den kommende tid skal der installeres yderligere to kameraer i den store stald på Fruerlundgaard, mens ægteparret på sigt også godt kunne finde på at føje endnu to kameraer til.

- Vi vil gerne have kameraer, der kan gå endnu tættere på robotterne, forklarer Stieneke Ijdema.

Løsninger for alle

Overvågningsløsningen er kommet på plads i samarbejde med Jesper Kiib Nielsen, som driver firmaet Teknik-Partner.

Han oplever stor interesse for kameraløsninger lige for tiden.

- Det betyder meget, at prisen er kommet ned på et leje, hvor alle kan være med. Og så giver det bare mening for rigtig mange landmænd at kunne følge med i, hvad der foregår i stalden eller ude ved dieseltanken uden selv at være der rent fysisk. Samtidig hører der også satellitejendomme med til mange bedrifter, hvor man for eksempel har kvierne opstaldet. Her sparer det masser af tid og besvær, at man ikke skal køre frem og tilbage, hver gang, man skal tjekke op på, hvordan det står til, fortæller Jesper Kiib Nielsen, der både har kunder med store løsninger som på Fruerlund og også bedrifter med to-tre kameraer.

- Jeg vil mene, at alle landbrug kan have gavn af kameraovervågning, og det kan tilpasses efter den enkeltes behov. Vil man vide, hvad der sker i kælvningsboksen, hvornår foderordet render tomt eller tjekke op på malkerobotten? Der er mange muligheder og i sidste ende er det stadig landmandens øjne, der vurderer den enkelte situation og træffer afgørelsen, konstaterer Jesper Kiib Nielsen.

Glæder sig til »fast forward«

Mens man på Fruerlundgaard i første omgang har brugt kameraerne til at få et øjebliksbillede af, hvad der foregår på bedriften, glæder Stieneke og Boudewijn Ijdema sig til også at bruge kamerabillederne til nærmere analyse af besætningen.

- Det er et redskab, der giver os mulighed for at undersøge mange ting. Fodrer vi køerne på det rigtige tidspunkt? Skal vi hente dem klokken halv fem eller forstyrrer vi dem faktisk lige der? Hvordan står de i fangegitteret? Spiser de mest på det udendørs eller det indendørs foderbord alt efter temperaturen? Det er ting, som vi ikke kan få svar på uden brug af kamera. For det første kan vi ikke stå fysisk og holde øje med dem 24 timer i døgnet, og for det andet, så vil vi heller ikke få et reelt billede af tingene, hvis vi sætter os ind på foderbordet og holder øje. Så vil der straks komme nogle køer og tænke, om der sker noget spændende eller hvad vi nu har gang i. De vil blive påvirkede af, at vi heller ikke gør, som vi plejer, siger Stieneke Ijdema.

- Derfor glæder jeg mig også til at sætte mig ned et par timer og sætte optagelserne på »fast forward« og se, hvad der egentlig foregår i stalden.

Tror på automatisering

For familien Ijdema er kameraovervågning langt fra det eneste teknologiske redskab, der får hverdagen på bedriften til at forløbe så optimalt som muligt.

- Vi går meget ind for automatisering – automatisk gylleomrøring, foderindskubber, malkerobotter, ventilation. Så kameraer passer rigtig godt ind i vores system, forklarer Stieneke Ijdema, der rykkede ind på gården i november 2014.

Dengang var der 350 køer, der blev malket i robotter, og fem medarbejdere. I dag er der ansat to medarbejdere og en praktikant – og altså tilføjet 250 køer.

Whiteboard og MUS

For ægteparret har struktur været nøglen til at kunne halvere antallet af hænder, mens man næsten har fordoblet antallet af dyr. At Stieneke Ijdema også kan kalde sig Master Trainer i Lean og Cow Signals skinner bestemt også igennem.

- Her er der ikke nogen, der spørger om, hvad de skal, når de møder ind. De ved også, hvad de skal de kommende uger. Det giver både ro og arbejdsglæde, at alle ved præcis, hvad de skal lave, siger Boudewijn Ijdema.

- Der er mange, der siger, at man ikke kan drive et landbrug som mange andre virksomheder, men vi har både whiteboard-meetings og MUS-samtaler, og det fungerer rigtig godt for os. Så Lean er bestemt tilgængeligt for landbrug, tilføjer han.

- Da vi overtog gården og havde fem man ansat, havde vi rigtig travlt. Det har vi stadig, men ikke mere end dengang, selvom vi altså er færre til at passe flere dyr, fortæller Boudewijn Ijdema, der sammen med hustruen dog har planer om at mande op inden for nærmeste fremtid.

- Nu har vi kørt »full pull« i over fem år, hvor vi har arbejdet rigtig meget. Det vil vi ikke blive ved med. Men nu har vi også fået oparbejdet en struktur, der gør det muligt, at overlade tingene mere til andre, forklarer han.

Bedre struktur, færre problemer

Den strukturerede hverdag har ikke kun givet en arbejdsgang, hvor alle ved, hvad der skal ske, mens færre hænder kan klare arbejdsopgaverne. Den har også givet resultater på både mælkemængde og -kvalitet.

Mens ydelsen siden november 2014 er steget fra 29-30 kilo EKM pr. ko om dagen til 37-38, har man forvandlet et celletal på 450.000 til blot 80.000.

- Det hele hænger sammen. En bedre struktur med faste procedurer dag efter dag gør både produktionen mere effektiv og giver også færre problemer i laktationen. Der har Lean-modellen hjulpet os meget, konstaterer Stieneke Ijdema, som lægger stor vægt på, at man hver dag leverer mælk af bedst mulige kvalitet til Mammen Mejeri.

- Vi har meget fokus på, at det altså er fødevarer, vi leverer. Det skal være ordentlig kvalitet. Så mens nogle måske vil tolerere, at celletallet ligger lige under 200.000, fordi de så alligevel får deres tillæg, vil jeg ikke over 100.000, for så er det i mine øjne ikke sunde køer, fastslår hun.

Fortsat udvikling

Selvom man nu har opnået sunde køer, mælk af høj kvalitet og en struktur, der gør, at man kan slippe tøjlerne en anelse og lade nye medarbejdere tage over - mens man selvfølgelig stadig kan følge besætningen på telefonen - er udviklingen langt fra færdig på Fruerlundgaard, fastslår ægteparret.

Første skridt på den videre vej er at få udarbejdet en RISE-analyse som skal udpege udviklingspunkter for en endnu mere bæredygtig bedrift – både med øje på klima og miljø, dyrevelfærd og trivsel samt økonomi.

- Jeg tror, vi i forvejen driver vores gård ret bæredygtigt, men der er altid punkter at udvikle på, siger Boudewijn Ijdema, der med tiden også håber at tage den tilladelse, man allerede har liggende, til en malkerobot nummer 10 i brug.

christian@landbrugnord.dk
telefon +45 61 20 96 68

- Det betyder meget at have et system, hvor man hurtigt kan få overblikket, hvis der er problemer. Her kan jeg hurtigt se, hvad der helt konkret er galt, hvis en af malkerobotterne giver alarm – er det noget, jeg hurtigt skal ned og få styr på eller er det bare en ko, der driller lidt?

Stieneke Ijdema, mælkeproducent

Hvordan kommer unge i gang som landmænd?

Topkærgaard i Kasted nord for Århus dannede rammerne, da Favrskovegnens LandboUngdom og Økologisk Landsforening inviterede unge kommende landmænd til møde om generationsskifte og etablering i landbruget.

SLF henter virksomhedsrådgiver hos LandboSyd

SLF har pr. 1. august ansat Henning V. Boldsen som virksomhedsrådgiver. Han kommer fra en lignende stilling hos LandboSyd.

Vestjyllands Andel får fire nye afdelinger

Vestjyllands Andel har udvidet forretningen med fire nye afdelinger fra Bedsted i Thy til Gesten i Sønderjylland.

Spildevand er problemet

Flere medier har bragt historien om, at kvælstof fra landbruget er skyld i iltsvind i de indre danske farvande. Men i virkeligheden er det fosfor fra byernes spildevand (menneskegylle), der er årsagen.

Tilskud kan forbedre naturen og sikre en indtægt i Natura 2000-områder

Nu åbner en tilskudsordning til særlige Natura 2000-områder. Det kan forbedre naturværdien og samtidig give mulighed for tilskud til naturpleje, vurderer natur- og projektkonsulent i Agri Nord, Kirsten Badawi Plesner.

Årets særlige indsats: Indstil nu

Kender du en svineproducent, som gør en særlig indsats for dansk svineproduktion? Så er det nu du kan indstille ham eller hende til prisen »Årets særlige indsats«.

Travlhed før høst

Det er ikke kun serviceværkstederne, der summer af travlhed før høsten. Også lagerfolkene har travlt med at lægge ekstra stumper på hylderne, så de kan holde deres kolleger i serviceafdelingerne og kunderne forsynede i den travle tid.

Ujævn prisudvikling på det europæiske svinemarked

Mens de sydeuropæiske lande melder om overvejende stabile noteringer, falder slagtesvinenoteringerne i Mellemeuropa nogle steder meget.

DeLaval køber milkrite | InterPuls

DeLaval har foretaget yderligere investeringer for fremtidens løsninger inden for mælkeproduktion og service ved at overtage Milkrite | InterPuls fra Avon Rubber.

- Regnvejret redder det økologiske tredje slæt

De seneste dages regn er faldet på et tørt sted for de økologiske græsproducenter.Første slæt, som blev høstet omkring den 18-20 maj, har høj fordøjelighed men kommer til kort på proteinindholdet, viser de første prøver. 
Side 1 af 1872 (37439 artikler)Prev1234567187018711872Next