- Hvad er ligheden mellem landbruget og Vollsmose? Jo, begge dele omfatter cirka 10.000 mennesker, og alle i Danmark har en holdning til begge dele!

Sådan lyder indgangsbønnen til mandagens arrangement på Dalum Landbrugsskole. Her er 22 nystartede agrarøkonomstuderende i gang med at debattere landbrugets image, og relationerne i forhold til forbrugerne. I dagens anledning er kokken, forfatteren og kreatøren Jesper Zeihlund fra NCLF, Nordisk Center for Lokale Fødevarer, på besøg.

Både han og underviseren, Birthe Egdal, betoner vigtigheden i, at afstanden fra jord til bord er så kort som overhovedet muligt.

- Før har det været sådan, at når man kom her som landmand og skulle hjem og overtage gården, så stillede man sig inde på gårdspladsen og kiggede rundt. »Okay, der er det her, og de bygninger. Der har været køer, der har været grise, og der har været byg og hvede på mine marker, så jeg fortsætter i den ånd«, siger Birthe Egdal og fortsætter:

- Jeg vil have dem til at stille sig ude for enden af markvejen i stedet for og undersøge forbrugerne, hvad de ønsker, undersøge forskellige ting, lave netværk, der måske også rækker ud over landbruget, og finde ud af, hvad det er, der er brug for.

Lokale fødevarer

For Jesper Zeihlund handler det både om samhørighed og økonomi.

- Det er vigtigt for producenten at være tæt på forbrugeren, fordi så får man også en mulighed for at få indflydelse på afregningen. Jo flere led, der kommer imellem, jo mere uigennemskueligt er det, og i den sidste ende er det altså forbrugeren, der skal betale for produktet. Så kan det godt være, at der er nogle grossister inde over, men hvis det bliver for uigennemskueligt, så er man altså sat ud af spillet som primær producent, siger han.

Under en seance med de studerende påpeger han det vigtige i, at de studerende som landmænd tager et medansvar og ejerskab om fødevarekvaliteten, og netop gør afstanden fra jord til bord kortere.

- Jeg har været til arrangementer, hvor fødevarekvalitet var på dagsordenen. Men når jeg så rundt om bordene, så var der aldrig nogen af dem med, som kunne bakke med en traktor. Og det er altså ikke særlig klogt, at der ikke er nogen af dem med. Og de kom aldrig nogensinde med, og det duer jo ikke, konstaterer Jesper Zeihlund.

Ikke kun nicheproduktion

I 2004 så manifestet »Nyt Nordisk Køkken« dagens lys. Manifestet fokuserer blandt andet på at kunne kombinere velsmag med bæredygtighed og at fremme mangfoldigheden i de nordiske fødevarer. Men ifølge Jesper Zeihlund blev manifestet alt for elitært.

- For at sige det lige ud, så bliver det noget voldsomt elitært noget, der bliver forbeholdt de få. Men der er et element, der forbliver i alles søgelys, som er noget godt, og noget man gerne vil forholde sig til. Det er fødevarer, produceret i nærområdet, det er så senere går hen og bliver til lokale fødevarer. Det var noget, der var til at forstå, og som blev beskrevet i medierne, fortæller han.

Et andet problem ved manifestet var, at udviklingen på området ikke blev tegnet af de primære producenter i landbruget.

- Men man fik den opfattelse, at lokale fødevarer handlede om ting, solgt fra små butikker, dem der havde 1½ hektar, fire grise og så videre. Mange af dem var slet ikke landmænd, men folk inde fra Frederiksberg, der var blevet træt af bylivet, og så flyttede ud på landet. Hele fortællingen kom til at handle om dem. Den lille bitte nicheproduktion. Og det er jo sindssygt åndssvagt.

Svært at mindske afstand

Birthe Egdal erkender dog, at det vil kræve en kulturændring, hvis man skal skabe kortere afstand mellem producenterne og forbrugere. For det skal komme fra landmanden, mener hun.

- Jeg vil prøve at få dem til at åbne sig og kigge ud af. Men det er jo kulturændringer, og kulturer er bare svære at ændre på. Også når man snakker ledelse. Så det er en kulturændring, der skal til, og der skal nok gå nogen år, inden det for alvor rykker. Men der kommer flere og flere til, og man mærker mindre modstand mod det som underviser, siger hun.

Birthe Erhard Egdal mener, at den traditionelle forsyningskæde fra landbruget til forbrugeren via andelsselskaber mindsker den enkelte landmands incitament for at finde øget stolthed i egen produktion.

- Når varen er leveret, tænker man ikke mere på, hvad der sker mere. Dermed accepterer vi også den pris, der er gældende, og stiller ikke spørgsmålstegn til, om det kunne være anderledes. Derfor arbejder man meget indadrettet, og har fokus på at effektiviserer og optimere.

Det er dansk landbrug skidegode til, siger hun til Effektivt Landbrug.

- Men hvis man nu kunne bruge den viden og faglighed ud af stalddøren, så er jeg sikker på, at de også ville kunne nå længere, komme til at tjene mere, og blive stolte fødevareproducenter, lyder det fra Birthe Erhard Egdal.

Bombarderes med indtryk

For det er sigtet at skabe den ånd på landbrugsuddannelsen, og kendskab til fødevarekvalitet er af stor betydning, slår hun fast.

- Hvis man lærer noget om fødevarekvalitet, så lærer man også at forstå forbrugeren mere. For en ting er sikkert: de skal lære at forstå, hvordan forbrugere tænker, i stedet for at man bare har en holdning til at »de tænker nok sådan her«. Hvis de i stedet sætter sig ind i, hvordan de tænker, ville det være gavnligt.

De 22 studerende, der er startet på agrarøkonomuddannelsen på Dalum Landbrugsskole, skal igennem 40 ugers uddannelse, inden de har færdiggjort den øverste lederuddannelsen i landbruget. Og det er ikke småting, de bliver udsat for, ifølge underviseren.

- Jeg bombarderer dem med masser af indtryk. I næste uge skal de abonnere på Samvirke (Coops medlemsblad, red.), og de bliver bombarderet med en masse ting, hvor de skal se, hvad der rør’ sig, slutter hun.

Når de studerende er færdige som agrarøkonomer, vil de hver især have gennemgået fem år og 11 måneders uddannelse.