Folketingsmedlem Pia Kjærsgaard (DF) blev klædt på til, hvordan hun kan hjælpe de vestjyske landmænd, som oplever ulveangreb på deres husdyr og konsekvenserne heraf. I første omgang tager hun problematikkerne med i samråd med ministeren om få dage.
Der er ingen tvivl om, hvor folketingsmedlem Pia Kjærsgaard (DF) står henne, når snakken kommer til ulve i den danske natur.
- Jeg kan godt lide dyr og jeg kan faktisk rigtig godt lide ulven, men den hører ikke hjemme i Danmark, sagde Pia Kærsgaard, da hun var inviteret til Vidensdag af Holstebro-Struer Landboforening.
Formålet med dagen var, at præsentere og drøfte de udfordringer de vestjyske husdyrholdere ser ved ulve i den danske natur. Emner som Pia Kjærsgaard blandt andet vil bringe op til samråd med miljøminister Lea Wermelin (S) om få dage.
Hegn kræver vedligeholdelse
Dagen startede hos Jørgen Blazejewicz, som er indehaver af Storålam ved Holstebro. Han fortalte om udfordringerne ved hans permanente hegn, som han primært bruger i forårs- og sommerperioden, når fårene skal udføre naturpleje.
Netmaskehegnet er nok til at holde fårene inde, men må sikres med en tråd nederst, 20 centimeter over jorden og en tråd over netmaskehegnet i 110 centimeters højde, så det kan forhindre ulven i at komme ind.
Fåreavlere i ulvezonen kan få en engangsbetaling på 15 kroner i tilskud pr. meter hegn, men det er ikke nok, mener Jørgen Blazejewicz, der selv står for omkostningerne til at klippe under hegnet 2-3 gange hvert år og til vedligeholdelse af hegnet, når det for eksempel bliver ødelagt af krondyr. Og det bliver det af og til, hvilket giver rig mulighed for ulven til at komme ind.
Jørgen Blazejewicz ser gerne en mere individuel tilskudsordning, da han ikke synes, det er rimeligt, at han skal betale for at den øverste tråd gentagne gange bliver ødelagt og åbner muligheden for ulven, når nu netmaskehegnet alene var nok til at holde fårene inde.
- Jeg mangler også nogle midlertidige løsninger, når hegnet for eksempel går i stykker. Det kan være en lydkanon eller andet, som man kan benytte indtil man kan flytte sine får eller etablere en permanent løsning, lød det.
Problemulv
Hos Vestjyderne er udfordringen med ulven størst fra februar og frem til, at vildtet sætter afkom til verden.
Selv har Jørgen Blazejewicz mistet omkring 200 får til ulven og samtidig er mellem 150-200 lam blevet »væk«.
- Det er fostre, som fårene kaster på grund af stress og så er det lam på mellem 25 og 35 kilo, som bare bliver væk. Dem kan en ræv ikke flytte og samtidig vil der være flere spor efter en ræv. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at det er ulven, fortalte Jørgen Blazejewicz, som efterlyste bedre muligheder for at kunne kategorisere en ulv, som en »problemulv«.
- Jamen, med eksemplet I gav om den ulv der gik inde i gårdspladsen, hvorfor er det ikke en problemulv?
- Den vil højst sandsynlig blive beskrevet som en ung og uerfaren ulv. For at en ulv kan blive kategoriseret som en problemulv skal den begå flere angreb hos samme landmand på samme mark. Problemet er bare, at sådan en som Jørgen, han har aldrig set en ulv på hans marker og samtidig vil han ikke kunne dokumentere, at det er den samme ulv, for de går jo ikke rundt med nummerplade på, forklarede Erik Poulsen, som blandt andet er som er ulvedebattør.
Vinterafpudsning er afgørende
Storålam kører to afgræsningsformer. I foråret og sommeren foretager fårene naturpleje, men i efteråret og vinteren afpudser de marker hos planteavlere, for eksempel frøgræsmarker.
- Den mulighed er fuldstændig afgørende for os. Ellers vil vi til at skulle købe foder ind om vinteren og det vil fuldstændig fjerne økonomien i det vi laver samtidig med, at man jo også der kan begynde at snakke om CO2 og klima, forklarede Jørgen Blazejewicz.
For at han kan lade sin får afgræsse marker ved forskellige planteavlere kræver det mobile hegn. Sådan et består lige nu af tre eller fire vandrette tråde, som fra en ATV let og enkelt kan sættes op og flyttes efter behov.
Ulvehegn kræver nyt maskineri
Det mobile hegn fungerer upåklageligt til at holde fårene inde, men det holder ikke ulvene ude. Det vil kræve 5 eller 6 tråde, så hegnet rammer en højde på 110 centimeter.
En af dem, der sætter mange hundrede kilometer hegn om året er Svend Johnsen fra Herning. Han kan sætte en kilometer hegn op på tre timer, når der er tre eller fire tråde.
Han har udstyret til det og for ham vil fem eller seks tråde ikke bare komme til at tage længere tid, men også kræve helt nyt udstyr.
- Den her kan tage fire tråde. Jeg har spurgt den engelske forhandler og de har også udviklet en til fem tråde, men aldrig en til seks tråde, da de mener det bliver for tungt til ATV`en, forklarer.
Samtidig vil flere tråde kræve længere hegnspinde, som lige nu ligger på tværs af ATV´en, hvilket vil give udfordringer med bredden for slet ikke at tale om traileren, som lige nu fragter alt grejet. Oven i det har Svend Johnsen sit helt eget system, hvor han fører en tråd mellem lillefingeren og ringfingeren, en tråd mellem ringfingeren og langemand og så videre. Et system som har et maks. på fire tråde.
Alene hos Storålam hegnes omkring 2.000 hektar om året med mobilt hegn. Det er omkring 200 marker.
Bedre hegn flytter ulven mod naboen
Bedre og bedre hegn fjerner ikke ulven, men flytter den derimod hen til andre dyregrupper.
- Det er fårene, som holder os i live. Hvis ingen får der er, vil det gå ud over mine kvæg, sagde kødkvægsavler Heine Stefansen fra Ulfborg, som også har haft ubehagelige besøg af ulven.
For ham er de værste konsekvenser af ulvens tilstedeværelse ikke, at han har mistet flere dyr, selvom det også har været voldsomme oplevelser i sig selv. Det værste for ham er den stress, han oplever blandt dyrene.
- I efteråret skulle jeg have en gruppe tyre hjem, en opgave som normalt tager omkring en time. I år tog det tre dag fordi flokken var så stresset, fortalte Henie Stefansen.
Naturplejen ophører
Gruppen lagde vægt på, at det ikke alene er et spørgsmål om dyrevelfærd, men også forretning. Samtidig blev der fortalt flere eksempler på, hvordan ulvens tilstedeværelse har fået folk til at flytte og andre til at vælge et drømmehus fra, alene på grund af risikoen.
- Og så kan man kalde det hysteri, men det er jo kun til at det går ud over andet end et dyr, fortalte Pia Kjærsgaard.
Dem der har levet med ulven på nært hold gennem en årerække fortalte hvordan de oplever at ulven på ingen måde er bange for mennesker mere.
- Og jeg siger ikke, at ulven skal ud af Danmark, den skal bare lære, at der er nogle steder, hvor den er velkommen og nogle steder, hvor den ikke er, sagde Erik Poulsen, mens gruppen fremlagde at en af konsekvenserne af den nuværende situation er, at flere vil ophøre med naturpleje.