Der er brug for flere minivådområder for at slippe for krav
Der er brug for, at landmænd gør en større indsats for at få oprettet minivådområder, hvis man skal undgå nye obligatoriske krav fra ministerielt side. Efter første ansøgningsrunde var der kun godkendt 45 projekter.

Det har haltet med at få bygget minivådområder i Danmark. Her er et af de projekter, der er blevet anlagt i løbet af vinteren, ved Rødekro i Sønderjylland. Foto: Henning K. Andersen
Landbruget har forpligtet sig til at anlægge enten minivådområder eller rejse skov for at kunne binde øget kvælstof i naturen. Det løfte gav landbruget i forbindelse med landbrugspakken i sin tid, men indtil videre er det meget få anlæg, der er blevet oprettet, selvom ordningen om minivådområder er 100 procent tilskudsberettiget.
Efter første ansøgningsrunde var der kun godkendt 45 minivådområder, blandt andet fordi den enkelte landmand selv har skullet lægge ud til projekterne og først ville kunne få godkendt sit projekt efter indhentning af en række tilbud på anlæggene.
Desuden har det været uklart, om man kunne risikere at få udtaget et minivådområde til paragraf 3-beskyttelse.
Svært at nå målsætning
Peter Aalykke er oplandskonsulent og har været med til at gå godkendt det første minivådområde i Sønderjylland. Han kan nikke genkendende til problemerne med at få landmænd i gang med at anlægge områderne under den gamle ordning.
- Det har hæmmet projekterne, at selvom man får dækket sine udgifter til at anlægge minivådområder, så skal man selv lægge pengene ud først og måske vente i flere måneder på at få dem tilbage. Det er ikke sikkert, at man synes, det er en god idé, siger oplandskonsulenten.
Peter Aalykke mener, at det bliver svært at nå målsætningen om at få etableret tilstrækkeligt med minivådområder.
- Jeg vil dog sige, at der er sket en ændring på området de sidste måneder, men jeg vil også sige, at år et er et prøveår, hvor folk lige skal finde ud af, hvad det går ud på. Jeg er mere fortrøstningsfuld for, at der kommer væsentlig mere skred i det i år to. Men der er stadig langt til de 1.000-2.000 anlæg, siger Peter Aalykke.
Bedring i vente
Også hos Landbrug & Fødevarer er man optimistiske i forhold til minivådområderne på trods af de få igangværende projekter.
- Vi tror på, at der nu kommer godt gang i etableringen af mange minivådområder. 2018 var i vores øjne et opstartsår, hvor alle forhold ikke var afklaret, men nu ser det meget bedre ud, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.
Han opfordrer flere landmænd til at undersøge muligheden for at etablere minivådområder. For det er blevet mere overskueligt at få sat gang i et projekt.
Blandt andet kan landmanden fra næste ansøgningsrunde få op mod halvdelen af anlægsomkostningerne i hånden, når et projekt er godkendt. Det er en af flere forandringer, som Thor Gunnar Kofoed ser på med tilfredshed.
- De mange forbedringer af ordningen betyder forhåbentlig, at der vil være stor interesse for at undersøge muligheden for at få etableret et minivådområde på egne arealer. Oplandskonsulenterne er klar til at hjælpe, og den endelige beslutning træffer man selv, da det er en frivillig ordning, siger Thor Gunnar Kofoed.
Han tilføjer, at Landbrug & Fødevarer fremadrettet vil arbejde på at få en direkte belønning til landmænd, der anlægger minivådområder, samt at få godkendt flere virkemidler, så der er løsninger til alle forskellige oplandstyper. Den nye ordning åbner for ansøgninger 1. marts 2019.
Ændringer i planerne om minivådområder
- Ikke længere krav om at indhente flere tilbud fra entreprenører. I stedet anvendes standardomkostninger
- Op mod 50 procent af de tilskudsberettigede midler kan udbetales som forskud, så længe man har myndighedstilladelser på plads
- Minivådområder er ikke længere omfattet af naturbeskyttelsesloven, og så længe et minivådområde er i brug, er det undtaget paragraf 3-beskyttelse
- Der kan nu etableres matriceanlæg som supplement til de eksisterende minivådområder med åbent vandspejl
Kilde: Landbrugsinfo.dk