Sten Rasmussen, 69-årig ingeniør og fritidslandmand fra Aars i Jylland, blev i 2017 formand for et nyetableret ålav ved Nørreå, hvor der i oplandet i årevis har været gentagne oversvømmelser. Med den nye tillidspost gik han også for alvor ind i »vandløbssagen«.

For at dokumentere at kommunerne ikke overholdt vandløbsregulativerne, udviklede han sin egen metode til at måle vandløbene op. Han sejler »ganske enkelt« ud i et vandløb i en jolle med GPS-udstyr og nogle computere. Via ultralydsmålinger får han så data, der kan vise, hvor der i vandløbet ligger forhindringer for, at vandet kan løbe væk. Det kan være sandbanker eller sten.

- Så kan jeg sejle og måle vandløbene op på en brøkdel af den tid, som det tager kommunerne at gøre, fortæller Sten Rasmussen, som for nylig var taget til Sjælland for at demonstrere teknikken på Susåen, der er Sjællands længste vandløb.

En brøkdel af prisen

Det lokale ålaug, Øvre Suså Vandløbslaug, har denne dag bedt Sten Rasmussen om at måle en strækning på cirka 12 kilometer lidt uden for Næstved. Egentlig skulle han have opmålt 16 kilometer, men en række stenstryg, der er udlagt i Susåen, gør, at han har måtte korte ruten lidt af, da han ikke kunne komme forbi stenpassagerne med sin jolle.

Fra Sten Rasmussen lyder det, at han sejler med 10 kilometer i timen, og da han måler vandløbet ved at sejle strækningen både den ene og den anden vej. Han vurderer således, at han har et par timers arbejde. Prisen ligger – ifølge Sten Rasmussen – på 20 procent af prisen på den traditionelle manuelle opmåling, som kommunerne normalt bestiller. Og han hævder, at metoden er mindst lige så præcis som den traditionelle metode. 

Cirka 30.000 kroner koster det at få målt strækningen på Susåen med hans metode, fortæller Sten Rasmussen, der i øvrigt også er suppleant til bestyrelsen i foreningen Danske Vandløb.

Behov for flere målinger

Det er formanden for Øvre Suså Vandløbslaug, Knud Erich Thonke, der også er medlem af bestyrelsen i Danske Vandløb, som har bestilt Sten Rasmussen til at lave opmålingen på Susåen.

Knud Erich Thonke håber, at når det er så meget billigere at benytte den nye metode end den traditionelle metode, så vil det også føre til, at kommunerne oftere, end det er tilfældet i dag, vil opmåle vandløbene. I dag hedder det sig, at kommunerne hvert femte år skal foretage opmålinger af vandløb.

Her kommer typisk to mand ud, som manuelt laver målinger i vandløbet for hver 100 meter. Og da Susåen er over 80 kilometer lang, er det et større arbejde, der skal laves.

Knud Erich Thonke oplyser også, at kommunerne ikke er meget for at lave vandafledningsmålinger. Det er kompliceret og dyrt.

Svært at kontrollere 

Han fortæller, at når kommunerne i vandløbsreguleringen samtidig har bevæget sig væk fra den klassiske regulativform, hvor lodsejere bevæbnet med en tommestok kunne se, om regulativet var overholdt, så er det i dag meget sværere at kontrollere.

I gamle dage kunne man således forholdsvist let beregne, om bunden på vandløbet for eksempel var så bred, som det var opført i regulativet, at den skulle være.

- Men her i de senere år har man bevæget sig over til andre regulativformer (dynamisk skikkelse eller teoretisk skikkelse, red.), hvor man gerne vil have, at vandløbet »arbejder selv«, men stadigvæk gerne vil bestemme, hvor meget vand, der skal kunne løbe igennem, fortæller Knud Erich Thonke.

Det evige stridspunkt

Han fortæller, at den regulativform gør det vanskeligt at holde øje med, om regulativerne er overholdt. Sten Rasmussens metode kan hjælpe på det problem.

- Man kan få beregnet, hvor meget vand, der kommer igennem, hvad højden er og så videre. Og så kan man kontrollere, om kravene til vandafledning i regulativet er overholdt. Det er kun sådan, vi kan kontrollere, om de overholder regulativerne, pointerer Knud Erich Thonke.

- Vi mener, at moderne teknologi måske kunne hjælpe til, at vi fik en oftere og betydeligt billigere kontrol af, om regulativet er overholdt.

Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug 

Om regulativerne er overholdt, er netop kernen til det evige stridspunkt rundt om i landet. Ofte er det stillet op som to grupper, der kæmper mod hinanden. Dem med naturinteresser versus dem med afvandingsinteresser.

- Vi vil også gerne naturen. Vi vil dog også gerne have, at vores drænsystemer fungerer. Hvis man lader vandløbene ligge uden at gøre noget, sander drænrørerne til, og så får vi våde pletter inde i marken. Og det koster udbytte, påpeger Knud Erich Thonke og tilføjer:

- Vi mener, at moderne teknologi måske kunne hjælpe til, at vi fik en oftere og betydeligt billigere kontrol af, om regulativet er overholdt.

Lodsejerens garanti

Sten Rasmussen har oprettet firmaet SR Batymetri – og har forsøgt at få kommunerne til at tage hans teknologi til sig.

- Men de vil ikke rigtig røre ved det. Men jeg måler altså det samme som dem, siger Sten Rasmussen, der oplyser, at udstyret i bund og grund er det samme, som lystfiskere i årevis har anvendt.

Fra Henrik Karlshøj Madsen, bestyrlsesesmedlem i Landboforeningen Gefion og Øvre Suså Vandløbslaug, lyder det, at det kan have konsekvenser, hvis kommunerne end ikke får målt op hvert femte år.

- Landboforeningen er endt i klagenævn, hvor en kommune har sagt, at nu er det så lang tid siden, at der er blevet renset op, at nu er det blevet §3-beskyttet natur, så nu må vi ikke rense op.

- Det kan jo ikke passe. Der er et regulativ, som skal overholdes. Det er også derfor, at man som tommelfingerregel skal måle op hvert femte år. Opmålingerne er lodsejerens garanti for, at de ikke bliver fanget i, at vandløb så lige pludselig ikke skal renses op. Det er noget, som vi vel har kørt hårdt på i snart 10 år, siger Henrik Karlshøj Madsen.