Kvælstofbombe: Udledning skal ned med yderligere 15.000 tons

Miljøstyrelsen har over for medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget præsenteret beregninger, der viser, at kvælstofudledningen skal reduceres massivt i næste vandplanperiode, der udløber allerede om under syv år. Venstre vil have »second opinion« og indført en fjerde planperiode.

- Det er fuldstændig på månen.

Sådan lyder det fra Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen, som sammen med de øvrige medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget torsdag var til teknisk gennemgang i Miljø- og Fødevareministeriet omkring målbelastningen forud for de kommende vandområdeplaner.

Gennemgangen, som Miljøstyrelsen stod for, kom efter, at Aarhus Universitet for nylig præsenterede en række scenarieberegninger for, hvor meget kvælstofudledningen skal ned på, for at vandmiljøet i Danmark kommer i »god økologisk tilstand« i forhold til EU’s vandrammedirektiv.

Ifølge Aarhus Universitet skal udledningen helt ned på 36.700 tons, og det tal har Miljøstyrelsen altså taget til sig i foreløbige beregninger. Her lyder det, at kvælstofudledningen skal nedbringes med 15.000 tons yderligere i næste vandplanperiode, så den samlede udledning kommer ned på cirka 37.000 tons.

De 15.000 skal lægges oveni en reduktion på 4-5.000 tons, som kommer fra den såkaldte baselineeffekt. Det er udviklingen af kvælstofudledningen, som man forventer kommer som følge af den generelle udvikling i landbruget.

Rystet ordfører

Fra Erling Bonnesen lyder det, at han er rystet.

- Det her vil vi simpelthen ikke være med til. Vi vil simpelthen ikke være med til at fjerne dansk landbrug af landkortet. Derfor kræver vi, at der nu kommer en »second opinion« til Aarhus Universitets beregninger. Vi skal have andre eksperter til at se på det her, siger han.

Han fortæller, at regeringen er nødt til at få andre eksperter til at fremvise en anden vej mod et godt vandmiljø.

- Vi vil også et godt vandmiljø i Venstre og resten af blå lejr. Vi bor jo i Danmark nærmest midt i det. Det skal bare opnås på en måde, så vi ikke slår dansk landbrug ihjel. Det kommer det her nemlig til at gøre, siger Erling Bonnesen.

Han fortæller, at man simpelthen er nødt til at få udviklet flere effektive virkemidler inden, at man kommer med et så massivt kvælstofkrav.

- I takt med teknologiudviklingen må vi jo så indføre virkemidlerne, så vi ikke fjerner hele landbruget fra landkortet forinden, siger Erling Bonnesen.

Ønsker ny planperiode

Han kalder det for meget urealistisk at reducere udledningen med 15.000 tons kvælstof allerede inden 2027.

- I de gamle oplæg, som vel nærmest er 20 år gamle, så er det, som vi er på vej ind i, den sidste planperiode. Men i de andre lande rundt omkring, der kan de altså heller ikke nå det.

- Så hvis vi bliver inviteret til forhandlingsbordet, så vil vores forslag være, at vi går gennem EU, og vi her får sørget for, at der kommer en planperiode mere efter 2027, siger han og fortæller, at regeringen bør gøre brug af de undtagelsesbestemmelser, som Vandrammedirektivet giver mulighed for.

Det vil også give mere tid til at opfinde ny teknologi, mener Erling Bonnesen.

- Bunden opgave

Over for Effektivt Landbrug sagde Lea Wermelin (S) i december, da blå blok også krævede en second opinion på Aarhus Universitets kvælstoftal:

- Vores vandmiljø er presset, og selvom vi har strammet kvælstofreguleringen flere gange, står vi overfor en stor udfordring. Vi er i en proces lige nu, hvor vi arbejder med at få grundlaget på plads for næringsstoffer i forhold til de kommende vandplaner. Det bliver der arbejdet på højtryk med.

- Nu skal vi have de endelige tal, men det er klart, at det er en bunden opgave at få udledningen af kvælstof længere ned, og det kommer vi til at tage fat på politisk i starten af det nye år, skrev hun.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35

Læs også

Vandplaner bliver atter forsinket
Rystet jysk formand: Ny analyse bekræfter behovet for konsekvensanalyser
Landbruget på vej med flere fjord-analyser
- Jeg er noget overrasket over, at det er så meget udtagning
Blå ordførere: Klogt med nye øjne på beregninger