Amerikanske fødevaregiganter hjælper Texas

Smithfield Foods, Coca-Cola og PepsiCo er gået sammen om at støtte fødevarebanker og nødhjælpsorganisationer i Texas i kampen imod eftervirkningerne af vinterstormen Uri, der har efterladt millioner uden strøm.

Som en del af beredskabsreaktionen donerer Smithfield 33 ton protein til Tarrant Area Food Bank of Fort Worth og West Texas Food Bank of Odessa – nok til at fodre næsten 150.000 mennesker. Donationerne er en del af Smithfields initiativ imod sult og hunger, »Helping Hungry Homes« (hjælp til sultne hjem).

- Smithfield er forpligtet til at støtte dem, der er ramt af naturkatastrofer, og det er vores privilegium at levere disse donationer. Vores hjerter og tanker er hos folket i Texas, der lider under efterspillet af denne forfærdelige naturkatastrofe, og vi er taknemmelige over for alle, der arbejder for at yde nød og håb til de berørte, siger Jonathan Toms, chef for velgørende initiativer hos Smithfield Foods.

Også Coca-Cola Fonden og PepsiCo Fonden har doneret med store beløb og drikkevarer.

- Vi har haft hjemme i Texas i næsten et århundrede, så PepsiCo er forpligtet til at hjælpe vores Texas-medarbejdere, partnere og naboer med at modstå denne forfærdelige storm, siger Steven Williams, administrerende direktør i PepsiCo Foods Nordamerika.

Læs også