Sagro ansætter ny kommunikationschef

Den 1. april 2021 tiltrådte Kasper Frank Christensen som ny kommunikationschef hos landbrugsrådgivningsvirksomheden Sagro. 

Han kommer fra en stilling hos Danish Crown i Randers, hvor han har været ansat i fire år med ansvaret for kommunikation og presse hos datterselskabet Friland.

Foruden arbejdet hos Danish Crown har Kasper Frank Christensen også arbejdet som freelancejournalist samt stiftet et online og fysisk magasin om Esport.

- Sagro er en virksomhed, der favner bredt i sektoren og derfor har et stort potentiale for at præge den positive kommunikation omkring landbruget. Jeg synes tit, man oplever fordomme og spekulationer om, hvad der mon foregår bag portene på de danske gårde, og det skal vi som branche væk fra, siger den nye kommunikationschef og fortsætter:

- Så åbenhed og de gode historier skal frem, og det går heldigvis rigtig godt i spænd med Sagros værdier. Derudover har Sagro ry for at have lidt mere kant i kommunikationen end konkurrenterne, og det passer rigtig godt til mig, afslutter Kasper Frank Christensen.

Læs også

Tidligere direktør i Cargill overtager roret i danske Unibio
Dansk planteproteinsfirma spirer trods underskud
Dansk pensionsselskab investerer i cirkulær biobrændselsteknologi
Forretningen bugner: Specialfoderproducent kommer stærkt fra start
Himmerlandskød rykker på skarpt marked
Ny direktør for DLG-udstillinger