HKScan gør sojaen ansvarlig

I 2021 er 30 procent af sojaen, der bruges i HKScans fjerkræfoder i Danmark, ansvarlig. Andelen vil være 40 procent i 2022, 60 procent i 2023, 80 procent i 2024 og i 2025 er al brugt soja ansvarlig.

- Vi definerer ansvarlig soja som soja fra programmer og ordninger, der er positivt benchmarket mod de strenge retningslinjer for Den Europæiske Foderproducenters Forbund (FEFAC), siger Brian Møller Lauridsen, direktør for dyrefoderindkøb hos HKScan Denmark.

- Al soja, der bliver brugt i vores kæde i 2025, kan spores fysisk og opfylder disse strenge kriterier, tilføjer han.

Som det næste konkrete skridt mod en mere bæredygtig produktion har HKScans danske afdeling nu underskrevet en aftale med Dakofo, som er en brancheorganisation for korn- og foderhandelen i Danmark og medlem af FEFAC. Alle relevante foderleverandører i Danmark har besluttet at tilslutte sig denne aftale.

- I henhold til aftalen vil Dakofo sikre, at massebalancen for indholdet af ansvarlig soja, der bruges af HKScans kontraktbønder, følger vores tidsplan for overførsel til 100 procent ansvarlig soja inden 2025, forklarer Brian.

- Vores landmænd kan trygt fortsætte med at købe foder fra deres foretrukne leverandører, der overholder aftalen, tilføjer han.

Læs også