Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Hen mod slutningen af såningen har Radbjerg, v. Henrik Larsen og Bo Lærkesen fra Lærkesminde Landbrug & Maskinstation indgået aftaler med Nordic Sugar om at blive nye transportører på Lolland. De overtager kørslen med roerne af I/S Jensen i hans nu tidligere transportområde.

- Vi er i øjeblikket ved at se på, hvor grænserne for de to nye transportører skal være, samt om der skal ske justeringer hos nogle af de andre transportører. Der kan ske justeringer i hele dyrkningsområdet på Lolland og Falster, da arealfordelingen i 2023 er anderledes end tidligere år, lyder meldingen fra Nordic Sugar Agricenter på Sukkerroer.nu, der fortsætter:

- Vi melder eventuelle ændringer ud, så hurtigt som muligt, når roemarkernes placeringer for 2023 er kendt, så alle transportører har mulighed for i god tid at tage kontakt og planlægge årets leveringer med jer.

 

Fakta om roeproduktionen i Danmark

- I alt dyrkes nu omkring 33.000 ha med sukkerroer (2017). Dyrkningen er koncentreret til Lolland, Falster samt Syd- og Vestsjælland, hvor der er en lang tradition for dyrkning af sukkerroer. Tidligere var der også en stor produktion af sukkerroer på Fyn og i Sydøstjylland, men produktionen her er nu meget begrænset efter lukningen af sukkerfabrikken i Assens i 2006, idet transport af roerne over længere afstande er relativt dyrt.

- Sukkerroerne leveres til Nordic Sugars to sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster, hvor sukkeret udvindes af roerne. Her produceres årligt mellem 400.000 og 450.000 tons sukker årligt ud af 2,3 - 2,5 mio. tons roer.

Business