Flere varer på rådgivningshylden

For at yde en god og omfattende rådgivning til kunderne etablerer nf plus og Storm Advokatfirma et strategisk samarbejde.

Hvad det ene rådgivningshus ikke har på hylden, har det andet. Det er baggrunden for og tankerne bag, at de to nordjyske virksomheder nf plus og Storm Advokatfirma nu indgår i et strategisk samarbejde. Et samarbejde, der kommer kunderne til gode.
- Vi er hver for sig stærke inden for vores områder, men sammen bliver vi endnu stærkere, siger Michael Guldbæk Karlsen, der er direktør i nf plus.
nf plus er både en medlemsforening for landbrug og deltidslandbrug og i høj grad også en rådgivningsvirksomhed for andre erhverv. Her tilbyder man rådgivning inden for blandt andet økonomi, revision og skat.
Storm Advokatfirma yder blandt andet juridisk rådgivning til virksomheder og private i hele landet og her ser man frem til det nye samarbejde.
- Vi kan nu henvise vores kunder til yderligere rådgivning, uden at de behøver at skulle ud at lede efter den. På den måde ser vi det som, at vi skruer endnu en tand op for vores service, siger advokat og partner, Jens Axel Kruchov.

Rabat til medlemmer

Udover kundefordele er der også et ekstra plus til dem der er medlem af nf plus. Sammen har foreningen og advokatfirmaet nemlig skabt Plus Jura, som er medlemsfordele inden for juridisk rådgivning. Det vil sige, at medlemmer kan opnå rabatter på en række juridiske ydelser som eksempelvis testamenter, ægtepagter og generel juridisk rådgivning.
På samarbejdets tegnebræt er der også flere fælles arrangementer for kunderne i de to virksomheder.
- Vi kan allerede nu se, at der er masser af gode muligheder i det her samarbejde, både for os som virksomheder, men i særdeleshed også for vores nuværende og kommende kunder, siger Jens Axel Kruchov.

 

Læs også