Hver dansker spiser knap 8 kilo kylling om året, som fx ryger i salaten, wokken, wraps, sandwiches, som topping på pizza eller i pastasalaten. 

- Engang troede mange, at hakkedrenge kun kunne komme fra en ko. Hos os var der ingen hellige køer i forhold til at gøre noget godt for miljøet, så vi kom med plantefarsen. På samme måde vil vi gerne vise plantevejen ved at udfordre kyllingen med produktet Pipfri, som er lavet på danske ærter og kan bruges på helt samme måde som kyllingestykker i alle mulige retter, siger Henrik Lund, direktør i Naturli’ Foods.

Han forventer, at mange - helt eller delvist - skifter kyllingen ud med Pipfri, fordi ca. halvdelen af landets befolkning angiver, at de gerne vil spise mindre kød af hensyn til egen sundhed, miljøet eller dyrene. 

- Vi har arbejdet rigtigt meget med råvarer, konsistens og smag, så Pipfri også med hensyn til smag og tekstur rammer plet, siger Henrik Lund.  

I køledisken lige efter nytår
Pipfri lander i køledisken hos alle landets godt 300 Rema 1000 butikker den 2. januar. Pipfri er skåret i stykker, som fx passer i salaten, sandwichen eller wraps. Produktet er lavet på baggrund af danske ærter og har et meget lavt fedtindhold på 1 pct. Indholdet af kostfibre er højt: 3,9 pct. Proteinindholdet er på 18,9 procent.


Læge og forfatter, Jerk W. Langer, der bl.a. er skaber af begrebet antiinflamatorisk kost, siger om at spise mere grønt og gerne bælgfrugter.
- Bælgfrugter er en fantastisk ingrediens med proteiner af samme høje karat som animalske produkter - det vil sige med alle de vigtige aminosyrer. Og så er de ledsaget af den slags kostfibre, som er eminente til at optimere vores vigtige tarmbakterieflora. Kombinationen af proteiner og kostfibre i bælgfrugter er en af plantekostens allerbedste kilder til antiinflammatorisk power, som giver os overskud og energi, stabilt blodsukker og god fordøjelse, siger han.

Danskerne er i gang med stor kostændring
Mere end hver fjerde (27 pct.) siger, at de allerede har skåret ned på deres forbrug af kød i forhold til sidste år, og knap hver femte unge spiser i dag overvejende vegetarisk uden kød i størstedelen af deres måltider. De er såkaldte flexitarer. 
Naturli’ Foods mærkes i høj grad den fødevarerevolution, som danskerne og stort set hele den vestlige verden har gang i.

- Forbrugerne har forstået, at mange små skridt gør en stor forskel. De små, men vigtige skridt tager vi fx, når vi køber ind og laver mad. Plantebaseret mad belaster vores miljø langt mindre end animalske produkter. Desuden arbejder vi hele tiden med vores emballage, så den også belaster miljøet mindst muligt. Emballagen til Pipfri består fx af 50 pct. genbrugsplast, fortæller Henrik Lund. 

Han forventer, at Pipfri kommer til at tage 3 pct. af markedet for kyllingekød. Hvert år bliver der solgt 35.700 tons fjerkræ i Danmark. Henrik Lund forventer også, at det er et produkt, der har potentiale til at blive en stor eksportsucces.


Fakta om Pipfri:
•    Pipfri lanceres i Rema 1000 den 2. januar. 
•    Produktet er baseret op danske ærter, og det er produceret i Danmark.
•    18,9% protein
•    1.0% fedt
•    Placeres side om side med kylling i køledisken
•    Vejledende udsalgspris 25 kr. for 180 gram.
Business