Et stigende traktorsalg for juli måned indikerer, at traktormarkedet er på vej op igen. Case IH er tilbage på førstepladsen for juli måned, men det er John Deere-traktorerne, der er nummer et for året.
Alle de store traktorfabrikker er tilbage på fuld produktion efter et produktionsstop på to måneder tidligere på året på grund af coronaepidemien.
Det har betydet, at kunderne igen kan få leveret traktorer, og det ses også af juli måneds traktorstatistik, som indikerer et marked på vej tilbage og på samme niveau som før coronaepidemien.