Kartofler og hestebønner som fynske værdiafgrøder
Centrovice præsenterer onsdag den 20. juni et koncept for dyrkning af melkartofler og hestebønner på Fyn. Der lægges op til en avlerejet virksomhed, som skal stå færdig om to år.

- Vi har en klar forventning til, at de fynske landmænd vil tage godt imod projektet, siger Centrovice-formand Torben Povlsen om planerne for en kartoffelmelsfabrik på Fyn.
Der åbner nu spændende nye muligheder for fynske højværdiafgrøder, efter Centrovice har offentliggjort et koncept for en ny kartoffelmelfabrik.
Der bliver tale om et nøglefærdigt fabriksanlæg, placeret tæt ved den fynske motorvej, som skal kunne modtage 250.000 tons stivelseskartofler om året fra 6.500-7.000 hektar hos op til et par hundrede avlere, som vil være med til at investere i virksomheden.
Foruden kartofler vil anlægget også kunne producere stivelse og protein fra hestebønner. Her er potentialet
Ved et orienteringsmøde på onsdag den 20. juni på Centrovice vil alle interesserede få meget mere at vide om det spændende projekt med en omsætning på over 200 millioner kroner og et budgetteret overskud i størrelsesorden 50 millioner årligt, som rådgivningscentret har skabt ideen til og nu vil løbe i gang.
Her er oplægget en kapacitet på 26-28.000 tons hestebønner, svarende til 5.500-6.000 hektar dyrkningsareal.
Læs meget mere om de spændende planer i næste uges LandbrugFyn, som allerede nu kan læses her på hjemmesiden eller via app’en LandKiosken.