Demonstration for de pressede minkavlere

Traktorer og biler fra alle arter af landbrugssamfundet så langt øjet rakte langs Struer Landevej. Det var, hvad der mødte bilisterne og nysgerrige tilskuere, der var troppet op for at støtte minkavlerne i denne svære tid fredag formiddag.

Talsmand for minkavlerne i forbindelse med demonstrationen er Per Thyrrestrup fra Aars. Han deltog ikke selv i demonstrationen, da han og hans medarbejder er i fuld gang med at aflive de sidste 50.000 mink på farmen.

- Vi har avlere derude, som jeg ikke engang kan kende i telefonen længere. Forleden ringede konen til én af avlerne til mig, og sagde, at nu havde Sundhedsstyrelsen og deres 50 medarbejdere været forbi. Og der lå døde mink rundt omkring på jorden, og containerne med de døde dyr var der stadig. Konen sagde, at ægtemanden havde siddet med sin kaffekop i halvanden time og bare stirret. Uden at drikke af kaffen… Det er simpelthen uværdigt, og ikke noget som han havde fortjent at opleve.

Læs også

Stordemo i Agerskov: - Det stopper ikke med Mogens Jensen
Minkavler: - Chokeret over Fødevarestyrelsen
Katastrofal mink-håndtering
Som en åben corona-port
Døde mink i dynger