Thy Lam mister jord i nationalpark

Gitte Kroll risikerer både at miste retten til nationalparklogoet og sit erhvervsgrundlag, efter at Naturstyrelsen har ophævet hendes lejeaftale i Nationalpark Thy.

Hedearealet på 18 hektar i Nationalpark Thy står lige nu tomt. Om et års tid skal det funktionsdygtige hegn pilles op og overlades til kronvildtet. Gitte Kroll plejer at have en besætning på 140 får, før jul måtte hun skære ned til 124, fordi hun ikke vidste, hvad fremtiden indebar.

Fåreavleren bag »Thy Lam« ved Skjoldborg i Midtthy, Gitte Kroll, har siden december været frustreret.
Naturstyrelsen Thy har nemlig valgt at opsige et afgræsningsareal på 18 hektar, som hun i 15 år har forpagtet i nationalparken. De 18 hektar er Gitte Krolls største areal i selve parken og en stor andel af hendes i alt 55 hektarer til 124 får. Derfor kan hun nu se frem til at miste retten til at bruge nationalparklogoet og blive nødt til at skære ned på antallet af får, hvis hun ikke finder nyt jord.
- Jeg ved ikke, hvor de skal gå, så jeg er virkelig ked af det, siger fåreavleren.

Tynd begrundelse

Gitte Kroll vidste godt, at arealet skulle i udbud i november, men havde ikke i sin vildeste fantasi troet, at det slet ikke skulle afgræsses mere.
- Det er da mærkeligt at fjerne et funktionsdygtigt hegn, de har udvidet for to år siden og som fik ny strømboks sidste år. Jeg synes, at begrundelsen er tynd, lyder det fra fåreavleren.
Og selve begrundelsen fra Naturstyrelsen Thy har også været tvetydig. Først skrev de nemlig til hende, at arealet skulle i udbud, men fjorten dage efter, ændrede de mening, og skrev, at de 18 hektar skal udlægges til vildtpleje for den voksende bestand af krondyr.
Samtidig når en praktikant hos styrelsen at skrive til Gitte Kroll, at begrundelsen også bygger på, at ulve er tilbage i den nordjyske natur. Et udsagn, styrelsen senere har beklaget og trukket tilbage.
- Jeg bliver virkelig forvirret, men jeg tror nu stadig på, at styrelsen ikke synes, det er hensigtsmæssigt med skambidte får i et turismeområde. Jeg tænker også med alt den kludren rundt i mails, at beslutningen ikke har været gennemtænkt.  

Styrelsen forlænger

Imidlertid har Naturstyrelsen lyttet til fåreavlerens frustrationer. For selvom de holder fast i, at arealet skal ophæves som afgræsningsaftale, så har de givet Gitte Kroll et ekstra år til at finde nye arealer i. Hun har dog endnu ikke skrevet under på aftalen. Hun bruger arealet til at have moderdyr til at gå fra august til november efter goldlægning. Fårene kommer midlertidigt hjem, når de skal klippes og tages så først hjem igen, når de skal til vædder. Arealet er derfor afgørende om efteråret.

Vendt stemning

Gitte Kroll sad selv med i en af arbejdsgrupperne, da man fik nationalparken op at stå i 2008, hvor hun oplevede, at der var en stolthed og et godt samarbejde om en park. Men den glæde er vendt til fortvivlelse og uvished hos landmanden.
- Jeg ved godt, at det er en statsvirksomhed, men vi er alle sammen en del af staten. Jeg føler ikke længere, at vi samarbejder om parken, men at det mere bliver os mod dem, og budrunderne gør også os afgræssere til konkurrenter frem for kollegaer, siger hun.

Læs også