Spiras har pr. 1. februar 2025 ansat Niels Ole Præstbro i en nyoprettet stilling som Leder af Grøn Omstilling. Niels Ole er cand.scient. i Landskabsforvaltning og har bred erfaring med naturprojekter, landbrug og projektledelse. Han kommer senest fra en stilling som sekretariatsleder for Naturpark Lillebælt. Hos Spiras vil han stå i spidsen for koordinering og udvikling af indsatser inden for grøn omstilling, herunder udtagning af lavbundsjorder, vådområder og biodiversitet.