RB FarmSupply har stort fokus på en god start for kalvene – ikke mindst med mælkeerstatningen Brio Gold.
- Er dit mål at avle kvier med en ydelse på 10.000 kg mælk ved en 23-måneders kælvealder?
Sådan lyder spørgsmålet fra virksomheden RB FarmSupply, der selv har svaret – nemlig mælkeerstatningen Brio Gold + 65.
Mælkeerstatningen indeholder minimum 65 procent skummetmælkspulver og har et højt energiniveau. Produktet er ikke iblandet vegetabilske proteiner, ligesom der ikke er brugt sojaolie som fedtkilde, men blandt andet hørfrøolie, der indeholder omega-3 og -6 fedtsyrer, som er vigtige for kalvenes immunforsvar.
Brio Gold + 65 indeholder desuden smørfedt, som er letfordøjeligt og har en god smag for kalvene.
- Vi har afprøvet denne nye mælkeerstatning i forskellige besætninger, og tilvækst pr. dag fra fødsel til fravænning var på over 1.000 gram i alle forsøgsbesætninger, og en hel del af kalvene opnåede en tilvækst på over 1.500 gram pr. dag, oplyser Ron Bon, der er indehaver af RB FarmSupply.