150 års jubilæum for landbrugsskolen

Her i begyndelsen af maj måned er det præcis 150 år siden, at Landboskolen ved Kongens Lyngby nordvest for København var indflytningsklar til de første elever. I dag hedder den Landbrugsskolen Sjælland og hører under Roskilde Tekniske Skole.
Samtidig er det 120 år siden, at den første elevforening blev grundlagt. En forening, der i 1917/1918 blev opdelt i to: En for højskolen og en for landbrugsskolen.
I forbindelse med jubilæet, eller jubilæerne, har elevforeningen med formand Martin Christensen i spidsen og med Allan Olsen som sekretær, udgivet et jubilæumsskrift: En tidsrejse på 150 år.
Skolen blev oprettet af Jørgen Carl la Cour, der underviste på Den Kgl. Veterinære- og Landbohøjskole gennem otte år, men som i 1867/1868 oprettede sint egen Landboskole ved Kgs. Lyngby. En skole han var forstander på til sin død i 1898.
Og hvad er mere nærliggende end at lade en af la Cours efterfølgere, Carl Johan Kaalund, der har været såvel elev, som lærer og forstander på Lyngby Landbrugsskole komme til orde, sådan som han gør det i jubilæumsskriftet og som LandbrugØst har fået lov at referere fra.

 

Tre gange har Carl Johan Kaalund, været en del af skolens historie: Som elev fra 1967 til 1968, som lærer fra 1972 til 1979, og igen fra 1990 til 2005, hvor han og hustruen Kirsten var forstanderpar.

- Jeg startede i en klasse ”aspirantholdet”, hvor vi alle sammen ønskede optagelse på landbohøjskolen, men vi havde ikke karakterer, der var gode nok. Derfor et helt år i aspirantklasse: Vi vidste på forhånd, at halvdelen ikke ville bestå optagelsesprøven til landbohøjskolen – men for pokker, hvor blev der knoklet.
- De andre klasser havde almindelige landbrugsfag: Køer, svin, planteavl, maskiner, mens vi misundelige aspiranter terpede matematik, botanik, dansk stil, engelsk og tysk, men også lidt fodringslære og gødningslære: - lidt landbrug skulle der trods alt være over det.

 

Dengang som nu er der forskellig tilgang til, hvordan man får job i forskellige virksomheder, organisationer, eller som i dette tilfælde på en landbrugsskole.

Da Kaalund var færdig som cand.agro, fik han job som lærer på skolen:
- Jeg startede med fagene regnskabsføring og svejsning. Det blev min ilddåb over for de garvede unge landmænd, der var vant til at svejse plovskær og gamle biler. De var nu meget søde og forstående, men jeg havde det skidt med det. Jeg kunne ikke selv bestemme, hvilke fag. Skemaet skulle bare gå op.
- Jeg havde aldrig tidligere ført regnskab, og jeg havde aldrig holdt et svejseapparat i hænderne. Spændende!

 

Da skolen flyttede fra Hillerød til Roskilde, kom den til at ligge på Svane-

mosegård på Ledreborg Allé.
Gården var ejet af ungkarl, sognerådsformand og mønsterlandbruger Jens Lauerberg Hansen.  De første SPF-svin i verden kom til verden i stalden på Svanemosegård.
Lauerberg Hansen var berejst og venlig, men uden livsarvinger, hvorfor Svane-
mosegård blev solgt til opførelse af den nye Lyngby Landbrugsskole.

 

Efter nogle år som landmand og et 7-års smut til den daværende Lægård Landbrugsskole i Jylland, blev Kirsten og Carl Johan Kaalund hentet tilbage til Lyngby:

 - Først ringede formanden, så ringede den ene lærer, og så den næste. Det var tydeligt, at der ikke alene var panik, der var udfordringer. Og det var NU.
Efter et kort møde mellem Kirsten og Carl Johan Kaalund og Lyngby´s formand og næstformand på Nyborg Strand, blev en ansættelseskontrakt om løn, pension, ansættelsesforhold, drift af skole, landbrug, husholdning, pædagogik og økonomi underskrevet. Kontrakten fyldte cirka en halv A4 side og dannede grundlag for de følgende 15 års ansættelse: 
- Det var alt. Og det var nok – for begge parter! Utroligt, men sandt. Her lærte jeg, at jo kortere en kontrakt er, des større ansvar har man, og jo mere tillid og respekt kræver det af parterne indbyrdes.
- Lyngby Landbrugsskole er ikke kun et navn. Det er en kvalitetsbetegnelse, især for de generationer, der har fået deres uddannelse på skolen. Tillykke med 150-års jubilæet, slutter Carl
Johan Kaalund sit indlæg af.