Ubegrænset adgang til alle artikler online
Går man rundt med en ide til at undgå eller begrænse pesticidforbruget, så har Miljøstyrelsen en pose penge klar til at prøve ideen af i praksis. Og man skal blot skrive få ord på et A4-skema for at søge inden 8. november.
De nuværende lune temperaturer giver gode forhold for lusene, som kan være aktive længe endnu. - Kontrollér derfor fortsat vintersæden for bladlus, lyder anbefalingen fra VKST, der også gælder for rapsjordlopper og snegle.
En udvalgt række af de IPM-projekter, som Miljøstyrelsen i år har givet tilskud til, blev i tirsdags præsenteret. De fleste projekter drejede sig om brugen af ny teknik til præcision-, spot- og rækkesprøjtning.
For forædlingsselskabet KWS er det afgørende at teste sine kommende majssorter på forskellige lokaliteter i Danmark. – Det koster dyrt for den enkelte mælkeproducent at vælge en usikker eller dårligt afprøvet majssort, siger KWS-produktchef Ken Brink.
Når rapsmarkerne blomstrer gult landet over, er det virkelig forår i Danmark. Men det ville løse flere problemer, hvis flere rapsmarker var hvide. Nu vil Aarhus Universitet være klogere på den hvide variant af det, de kalder en overset afgrøde i den grønne omstilling.
Ved at tilføje mekanisk ukrudtsbekæmpelse til værktøjskassen i kampen for rene kartofler har brødrene Kasper og Bjarne Lauritsen, der sammen driver Egebjerg Agro, fået større kontrol over problemukrudtet, som de oplever en opblomstring af i disse år.
Der venter i de kommende år store opgaver, som landbruget skal være med til at løse. På en række regionale planteavlsmøder sætter Landbrug & Fødevarer fokus på netop det.
Frakørselsvognene har travlt, når de skal følge med den nye Krone Big X 1180 hos Tobberup Maskinstation.
Efterafgrøder kan sikre udbyttestigning, løsne jorden, samle næringsstoffer og bidrage til jordens sundhed. De egenskaber sætter FRDK fokus på, når der inviteres til efterafgrødedemo i Vendsyssel og Sønderjylland.
Med en kapacitet på i alt 27.000 tons korn og tørrekapacitet på 100 tons i timen er det Danmarks største kornhåndteringsanlæg på et landbrug, der er taget i brug til denne høst hos Danmarks største svineproducent Ny Endrupholm A/S.
En ny rapport fra den grønne tænketank Concito peger på tre mulige fremtider for Danmarks landskaber. Hver af disse scenarier øger den samlede værdi for samfundet og kan potentielt give en økonomisk gevinst på op til 56 milliarder kroner årligt på forskellig vis. Men der er en klar gevinst ved et mere plantebaseret landbrug, lyder det.
Efter en stor interesse og tilslutning til konceptet DLG Partnerskab, hvor landmænd overlader indkøb af foder og råvarer til specialister hos DLG, kobler andelsselskabet nu endnu et produkt til konceptet.
Det er muligt at reducere udledningen af drivhusgasser med op til 30 procent i forhold til de mest anvendte standardmetoder. Det konkluderer BASF på baggrund af de første resultater fra flerårige verdensomspændende markforsøg.
Der er løsninger, der koster en halv million, men man kan også komme i gang med spotsprøjtning for 10.000 kroner, lød det, da Seges og Agillix stillede skarpt på emnet.
Hos Peter Michaelsen gav det langt større mening at opgradere en brugt Amazone til spotsprøjtning end at investere i helt nyt grej. Og resultaterne i marken har overrasket.
Gødningsproducenten Yara opdaterer sit sortiment af organiske gødninger, der kan anvendes af økologer. Blandt andet tilbydes nu en ny type med et højere fosforniveau.
Efter en succesfuld start i 2023 vender Dansk Markdemo tilbage den 25. og 26. juni 2025. Og udover masser af maskiner i aktion, er der også masser af nye aktiviteter under opsejling i marken allerede nu.
Hunsballe Grønt har i mange år produceret jordbær på friland, i drivhus og plastikvæksthuse. Det har været en god forretning, men tanker om fremtiden banker på hos ejerne.
Siden 2009 er antallet af danske bedrifter med spisekartofler faldet med 49 procent, og det dyrkede areal er mere end halveret. Samtidig er prisen på spisekartofler steget med 70 procent fra juni 2023 til juni 2024, melder Dansk Statistik.
Mens marken ved Vrå fik et skud biokul i starten af uge 41, forventer regeringen, at der fra 2027 kan udbringes biokul i større skala.
Arbejdsplanen og det digitale setup er klar. Og med indvielsen af SkyClean-pyrolyseanlægget i Vrå er vejen mod et nyt dansk energieventyr måske også banet – denne gang med landmanden som central spiller.
Hos Brdr. Langhoff øst for Kolding plejer de at pløje forud for vintersæden. Men nedbørsmængderne fik dem til at ændre strategi, og det har allerede haft en mærkbar effekt.
Selvom mange landmænd er bevidste om, at for lavt reaktionstal påvirker udbyttet, er det ikke altid, at der bliver gjort noget ved det, lyder det fra Sagro.
Seges Innovation og Miljøstyrelsen afvikler sammen med VKST, Agillix, Sagro og Spiras i den kommende tid arrangementer landet over, hvor der er fokus på præcisionssprøjtning.
Sidste fredag kom der 145 millimeter mere i regnmåleren, der det seneste år har opsamlet cirka 1.500 millimeter nedbør på Forumlunds jorde ved Esbjerg. Brødrene Allan og Henning Christensen forbereder sig på fremtidige vejrekstremer med massive investeringer i både dræning og vanding på deres 1.000 hektar jord.
Den udfordrende sæson blev mere afgørende for udbyttet end maskineriet, viser resultatet af Agrovis pløjefri demonstration af ti forskellige såmaskiner på Gyllingnæs i den forgangne sæson.
Underforsyning, vanskelige vækstvilkår og udfordrende vejrvilkår er kommet kartoffelselskabet i Give, Danespo, til gode. Samtidig har selskabets mange forretningsgrene, ifølge direktøren, også været med til at sikre den gode udvikling, hvilket resulterede i en forøgelse af overskuddet på over 530 procent.
Vandmiljøet og landmandens levebrød er på spil, når politikerne skal forhandle om reduktion af kvælstof. Men på Skive-egnen har man en løsning klar, som ikke kræver lange diskussioner om tal.
Landbrug & Fødevarer ser ikke noget behov for at stramme op på kontrollen med pesticider, så landmændene ikke længere selv skal indberette deres forbrug. Danmarks Naturfredningsforening, Danva og Danske Vandværker mener i et nyt, fælles udspil, at det er nødvendigt med øget kontrol af hensyn til grundvandet.
Igen i år har pløjefri dyrkning vist sit værd. De landmænd, der har droppet ploven, har haft nemmere ved at færdes på markerne, lyder det fra FRDK.
