Landbrug og safari i Uganda

Tag med på studietur til Uganda med alt fra oprindelige regnskove til utraditionelle landbrug i et af Afrikas smukkeste lande.

Nu har du muligheden for at opleve Uganda på en studietur, der vil byde på smuk natur oget behageligt klima.

- Vi skal landet rundt og blandt andet opleve små landbrug, der afsætter sine produkter lokalt. Men der er også besøg på et meget stort, professionelt drevet biodynamisk landbrug med stor eksport til mange EU-lande - også Danmark, lyder det fra rejselederen Peter Hersted, der har boet og arbejdet i Uganda i mange år. 

Kørslen finder sted i en eller to minibusser med tid til at stoppe undervejs for at nyde det meget varierede landskab befolket med ofte meget farverigt klædte beboere.

Målgruppe

Studieturen er tilrettelagt i et samarbejde med Effektivt Landbrug, og den passer til landmænd og deres ægtefæller/samlevere. Børn kan også være med. Rejselederen sørger for at oversætte til dansk på hele turen.

Prisen er 24.375 kroner pr. person i delt dobbeltværelse. Inkluderet er al transport og helpension, så man kun skal købe sine egne drikkevarer til frokost og aftensmad. Sidste frist for tilmelding er 15. december.
Se detaljeret program med tilmeldingsblanket på www.rejsogoplev.dk eller kontakt Niels Damsgaard Hansen på mail niels@rejsogoplev.dk.

mip

Læs også