Programmet bød både på dyrkning af grovfoder og dyrkning af landbrugets image på sociale medier, da Agri Nord inviterede til »Grovfoder Anno 2024« kort før jul.
Det handlede mest om grovfoder, da en flok landmænd forleden var samlet i Agri Nords lokaler i Aars til »Grovfoder anno 2024«, men i et enkelt indlæg blev de mindet om, at det ikke kun er afgrøder, der skal dyrkes på de danske landbrug.
Der skal også dyrkes likes og følgere på de sociale medier. I hvert fald, hvis det står til stifteren af Agri Tech Media, Morten Damsgaard, der var på banen for at give gode råd til branding af bedrifterne.
- I har måske den forståelse, at danskerne skal være glade for, at I producerer fødevarer til dem, men faktisk er det lige omvendt: I skal være glade for, at I får lov til at dyrke fødevarer, for forbrugerne har SÅ meget magt, lød det fra Damsgaard, der opfordrede de to tredjedele af de fremmødte, der endnu ikke havde en facebookside til bedriften om at få lavet en.
- Det er vigtigt, at I arbejder sammen om at brande landbruget og vise, hvor dygtige I er. I er nødt til at vise, at I har en berettigelse til at være her, konstaterede Morten Damsgaard, der har svært ved at se en bedre brandingplatform for landmændene end det sociale medie, som 91 procent af danskerne er på. Facebook.
Selvom indlægsholderen kunne konstatere, at mange af de fremmødte var en anelse grå i toppen og måske et par generationer fra at være digitalt indfødte, bør det ikke være en hindring.
- Måske synes I ikke selv, I har evnerne eller tiden, men I har garanteret allesammen en ung mand, som I i forvejen synes er lidt for glad for sin telefon. Det kan måske også være en lejlighed til at få ham til at blomstre op, hvis I beder ham om at lave nogle videoer og tage nogle billeder og lægge op, foreslog Morten Damsgaard.
Ingen markproblemer i Lemvig
Tilbage i marksporet fik de fremmødte blandt andet indblik i mælkeproducent Niels Bjerres markdrift ved Lemvig.
- Vi prøver at lave det så simpelt som muligt. Vi har kun forårsting i marken – ingen vintersæd. Så længe vi kan lave udbytter over 70 tønder på den måde, gider jeg ikke spekulere i hvede og den slags, konstaterede Niels Bjerre, der driver 227 hektar med hestebønner, vårbyg, majs og græs.
Under Niels Bjerres indlæg blev der spurgt fra salen, om han da slet ikke havde problemer med noget på gården.
- Ligesom alle andre landbrug har vi masser af problemer, men ikke med markdriften, for der har vi en plan og skal ikke ud at prøve noget af, lød det kontante svar fra den vestjyske landmand, der har stor fokus på grovfoder i markplanen.
- Vi plejer at have 70-75 hektar græs og knap 50 hektar majs. Der skal være rigeligt. Hellere sælge lidt grovfoder en gang imellem end at skulle ud og købe det, for det klart på grovfoderet, at vi holder det bedste dækningsbidrag, konstaterede Niels Bjerre, der tager fire slæt græs på en sæson.
Merudbytte med biostimulanter
Til netop græsmarkerne var der også gode nyheder i løbet af kursusdagen.
De blev bragt på bordet af Mogens Mogensen fra Syngenta, der kiggede nærmere på biostimulanter i marken. Her kunne han blandt andet fortælle om forsøg, der viste øget udbytte på hele 500 kg tørstof pr. hektar i første slæt efter brug af Syngentas biostimulant, Vixeran.
- Det er spændende, hvor meget man kan flytte med bare 100 gram bakterier på en hektar, konstaterede Mogens Mogensen, der ser frem til yderligere forsøg – både på markniveau, men også af, om biostimulanterne kommer til at påvirke mælkesyreindholdet i ensilagestakken eller på andre måder får det høstede græs til at opføre sig anderledes, hvilket der blev spurgt ind til på mødet.
- Indtil videre er det primært udbyttet, der er blevet undersøgt. Kvaliteten er ikke blevet undersøgt, men der er intet, der tyder på, at biostimulanterne flytter på proteinet, mens bakterierne også vil dø i forbindelse med ensileringen, forklarede Mogens Mogensen, der også ser spændende perspektiver i forhold til kartofler og majs ved brug af biostimulanter.