En gang dyrskue – altid dyrskue. Er man først blevet bidt af det med dyrskuer, stopper man ikke igen. Det går i blodet på folk, og det smitter til de næste generationer. Ved dyrskuet i Ribe er syvårige Lea debutant med kalven Sofia.
Den blev valgt ud fra, at det var den, der helst ville slikke, og det beviste den meget tydeligt, da Landbrug Syd var på besøg og skulle fotografere kalven. Den nød at være sammen med Lea, der omvendt måtte have godt fat i tovet for at holde kalven.
Hun er tredje generation, der udstiller på dyrskuet i Ribe. Det samme gør hendes far, Johannes Lauridsen, der har meldt seks køer – og kalven - til fra besætningen på Hillerupvej i udkanten af Ribe.
- Jeg har nok været med på dyrskue i 35 år, vurderer Johannes Lauridsen, der er vokset op med kreaturer – og dyrskuer.

Lånte en kalv
Johannes Lauridsen gik ind i et interessentskab, I/S Midtgård Holsteins, der nu løber på 16. år. Faderen, Henning, er dog gået bort, så det i dag er moderen, Mary, der er en del af selskabet.
- Det er en tradition at deltage på dyrskuer, og jeg prøver at give det videre til andre, fortæller Johannes Lauridsen.
Her tænker han ikke mest på sønnen fra nabogården, Peter Knudsen. Han lånte for nogle år siden en kalv til dyrskuet, og den er i år med som tredjekalvs ko – og naturligvis med Peter Knudsen som trækker.
- Det er en fantastisk dag på dyrskuet i Ribe. Det er hyggeligt, og vi møder mange, lyder det samstemmende fra Johannes Lauridsen og Peter Knudsen, hvor sidstnævnte også er klar til at læse til landmand.
Der er dog flere hjælpere med til at sikre deltagelsen på dyrskuet i Ribe.
- Jeg kan ikke klare det alene, men heldigvis hjælper naboerne og min kæreste, Mai-Britt, på skuet, lyder det med tilfredshed fra Johannes Lauridsen.
Han har i øvrigt også lige været med på Landsskuet i Herning, hvor dyrene dog ikke nåede toppen.