Ny metode kan styrke kontrollen med halekupering
Forskere har fundet sammenhæng mellem svins vægt og halelængde. Dermed kan målinger af halelængde og vægt bruges til at vurdere, om halekupering har overskredet lovens grænser.
Med de rette forsigtighedsprincipper kan ny viden bidrage til kontrol af halekuperinger i dansk svineproduktion. Det oplyser Aarhus Universitet på baggrund af en ny undersøgelse, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bedt om. Arkivfotos: Camilla Bønløkke
Svins haler vokser i takt med, at deres vægt øges. Derfor kan man på slagtedagen med rimelig sikkerhed afgøre, om en grisfik kuperet mere end halvdelen af sin hale, da den var 2-4 dage gammel.
Denne nye viden om svins berømte krøllede kropsdel kan bidrage til, at man kan kontrollere, om slagtesvins haler har været kuperet kortere end loven tillader.
Det oplyser DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
I Danmark er rutinemæssig halekupering af svin forbudt ved lov. Alligevel halekuperes omkring 95 procent af alle grise, for at undgå, at de bider i hinandens haler. Halekupering må foretages, hvis producenten har skriftlig dokumentation for, at der i besætningen er lavet tiltag for at forhindre halebid, men at det alligevel finder sted. Producenten må desuden ikke fjerne mere end halvdelen af grisens hale.
Som en del af den forskningsbaserede rådgivning har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bedt Aarhus Universitet om at undersøge, om man på baggrund af målinger i vækstperioden - og særligt på slagtetidspunktet - kan afgøre, om en svin har fået kuperet mere end halvdelen af sin hale.
Og det ser det altså ud til, at man kan, fortæller seniorforsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Karen Thodberg.
- Vi kan ret fint skelne det, men der er stor variation i længden på svins haler, og der vil være nogle haler, der fra naturens side er meget korte og derfor kan forveksles med for kort kuperede haler. Går man ud på et slagteri og ser ét svin med en meget kort hale, kan man ikke være 100 procent sikker på, om den er kuperet for kort, siger hun.
Resultaterne, der er blevet til i et samarbejde med tenure track adjunkt ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Grum Gebreyesus, og seniorforsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Leslie Foldager. De er medforfattere på rapporten Måling af halelængde hos grise med kuperede haler i deres vækstperiode.
Tre grupper grise i ni besætninger
For at kunne sandsynliggøre, om et kuld grise i sine første levedage har fået kuperet mere end halvdelen af deres halers længde, inddelte Karen Thodberg og kollegaerne grisene i tre grupper: Én gruppe, som fik kuperet trefjerdedele af halernes længde, én gruppe, som fik kuperet halvdelen af halernes længde, og endelig en gruppe, der ikke blev halekuperet.
Fordi svinene er en del af et forskningsprojekt, hvor de påføres smerte i form af halekupering, har forskerne indhentet dyreforsøgstilladelse, ved blandt andet at redegøre for formålet samt for, at de kun inddrog det antal dyr, som var strengt nødvendige for undersøgelsen. Undersøgelserne blev lavet i ni forskellige konventionelle besætninger, hvor pattegrisene alligevel ville få kuperet halerne på dag 2-4 efter faring.
Efter halekuperingerne målte man halernes længde og tykkelse samt svinenes vægt løbende frem til slagtetidspunktet. Her sås en tydelig forskel i halelængde mellem de tre grupper, hvilket også fremgår af rapporten: »Måling af halelængde hos grise med kuperede haler i deres vækstperiode«.
Det betyder, forklarer Karen Thodberg, at man ud fra et svins vægt og halelængde på slagtetidspunktet med stor sikkerhed kan afgøre, om der er fjernet halvdelen eller trefjerdedele af halen. Alligevel kræver resultaterne de rette forsigtighedsprincipper for at kunne bruges til kontrol.
Flere årsager til korte haler
Der kan være flere forskellige årsager til, at et svin har en ekstraordinært kort hale. For eksempel kan den fra naturens side have en relativt kort hale eller den kan have været udsat for halebid.
Derfor er det nødvendig med et forsigtighedsprincip.
- Det er en balancegang mellem ønsket om at finde alle, der er kuperet for meget, uden at dømme uskyldige, hvor halen blot fra naturens side er relativt kort. Her er det myndighedernes opgave at beslutte sig for, hvor grænsen skal være – selvfølgelig baseret på viden om variationen i halelængden, forklarer Karen Thodberg.
Svins haler vokser i takt med, at deres vægt øges.
Den gennemsnitlige halelængde hos et svin på 105 kg, der har fået kuperet halvdelen af sin hale, var i dette studie 15,8 cm, mens den på et tilsvarende svin, der havde fået kuperet trefjerdedele af sin hale, var 9,6 cm.
Vil man undgå fejlagtigt at udpege haler som for kort kuperede, kan man bruge en anden grænseværdi, men det betyder, at flere svin med for kort kuperede haler overses.
Samtidig er der praktiske udfordringer, hvis de nye resultater skal bruges til kontrol, da det ikke umiddelbart er muligt at veje hvert enkelt svin, når det ankommer til slagteriet. Ifølge Karen Thodberg vil det dog være muligt at lave nogle vægtintervaller, hvor man så kan fastsætte en minimumshalelængde.
Andre mål, ny teknologi – eller forebyggelse
Et alternativ til at bruge dyrenes vægt kan være at bruge halens tykkelse. Det indebærer nogle flere undersøgelser, så det for eksempel er belyst, hvor og hvordan, man præcist skal måle halens tykkelse.
Forskerne har desuden eksperimenteret med fototeknologi, der ud fra et billede kan bestemme halelængden og formentligt med tiden vil kunne udvikles, så det kan bruges til systematisk kontrol på slagterierne.
Endelig peger Karen Thodberg på, at det er muligt at forebygge halebid og dermed undgå at så mange svin halekuperes.
