- Vi har jo altid fokus på noget i vores daglige arbejde. Men med DB Tjek ved vi, at det er det rigtige, vi arbejder på, og hvad vores indsats kan resultere i.

Sådan udtaler Torben Lauridsen, driftsleder på Grauballegaard, i en pressemeddelelse fra Velas.

Torben Lauridsen står med det daglige ansvar for, at de fokuspunkter, som DB Tjek afslører, også kommer ud at leve i staldene.

- Jeg bruger det især til at se på vores stærke og svage sider, og så får vi en faglig snak med rådgiveren om, hvor vi skal sætte ind henne - især med fokus på, hvor det giver mest mening, fortæller han.

Seneste DB Tjek, som de har fået lavet på de tre sites, som udgør den samlede produktion på Grauballegaard, har vist, at resultaterne i klimastalden er faldet tilbage.

- Det skyldes nok, at de grise, der kommer ind, er mindre. Derfor starter vi nu op med kameraløsning på vejehold og med at fravænne så sent som muligt, fortæller Torben Lauridsen.

Faglig sparring

Han glæder sig især over, at rådgiveren fra Velas, som overleverer DB Tjek-resultaterne, har en svinefaglig baggrund.

- Det gør, at vi kan få mere kvalificerede snakke om udfordringerne, fordi de kender til, hvordan tingene hænger sammen ude i en stald, siger han.

En af de rådgivere, som Torben Lauridsen henviser til, er Rie Krukow. Hun er svinerådgiver i Velas, og en af de personer i Danmark, som afleverer og drøfter flest DB Tjek.

Hun gør en dyd ud af at understrege betydningen af den faglige sparring mellem rådgiver og kunden.

- Eksempelvis problematikken med fravænningsvægt var egentlig ikke noget, der stod på min blok, som et punkt, vi skulle snakke om til mødet. Det opstod som følge af den sparring, vi havde, da vi sad samlet rundt om bordet, siger hun og fortsætter:

- Det er kunden, der sætter retningen for indsatsen og for, hvad de gerne vil tage fat på. Som rådgiver kommer jeg med forslag og idéer, men det er det, der ligger til højrebenet for ejeren og driftslederen, som skal prioriteres. Det er kunden, der ved, hvad det er muligt at arbejde med i, og hvad der fylder ude i staldene, siger hun og understreger, at hun dog gerne udfordrer kunden.

- Det gør jeg, hvis jeg mener, at det er vigtigt for produktionen og økonomien, siger hun.

Seneste DB Tjek på Grauballegaard, har vist, at resultaterne i klimastalden er faldet tilbage. Det har ført til, at der nu er startet op med en kameraløsning på vejehold, ligesom der fravænnes så sent som muligt. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

Seneste DB Tjek på Grauballegaard, har vist, at resultaterne i klimastalden er faldet tilbage. Det har ført til, at der nu er startet op med en kameraløsning på vejehold, ligesom der fravænnes så sent som muligt. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

- Et bedre værktøj

Spørger man Rie Krukow er det op til den enkelte producent, hvor detaljeret man vil bruge DB Tjek til at gå sine resultater efter i sømmene.

Ifølge rådgiveren bruger Grauballegaard deres resultater mere detaljeret end de fleste.

Det er der flere gode grunde til, fortæller Mads Niær, som er indehaver af Grauballegaard.

- DB Tjek er data frem for mavefornemmelser. Det kan hjælpe os med at komme ned i detaljerne og identificere, hvor vi ligger rigtigt, og hvor vi ikke gør, fortæller han.

Han opfordrer gerne andre producenter til at gøre brug af DB Tjek, fordi det i hans øjne kan noget andet end E-kontrol, budgetopfølgning og BusinessTjek.

- Det er en analyse på tværs af registrerede omkostninger sammenholdt med vores E-kontroller. Derfor kan det ene produkt ikke noget, uden at de andre også fungerer, men for mig er DB Tjek et bedre værktøj. Et BusinessTjek kan vise renteudgiften pr. so, og så kan vi se, om vi ligger højt eller lavt, men vi kan ikke gøre noget ved det. DB Tjek er værktøjet, der skal være styr på, for, at hele forretningen kører, fortæller Mads Niær.

Et spadestik dybere

For Rie Krukow er der en vigtig pointe i, at DB Tjek kommer i dybden på en anden måde end de øvrige værktøjer.

- DB Tjek kommer et spadestik dybere og er væsentligt mere operationelt. Det kan vise, hvor det kører, og hvor det halter, men det kan også være med til at pege på de steder, hvor man rent faktisk kan gøre noget for at ændre på resultaterne, fortæller hun.

Mads Niærs erfaring med DB Tjek er, at det er et nemt værktøj at have med at gøre.

- Vi investerer få timer i at få det lavet, men så fortæller det os, hvor de lavthængende frugter er. Vi vælger efter hver DB Tjek-aflevering to-tre indsatser ud, som vi fokuserer på indtil næste gang. Vi skal ikke gabe over for meget, siger han.

Når driftsleder Torben Lauridsen er fortaler for DB Tjek skyldes det blandt andet også, at de potentialer, værktøjet kan være med til at finde, er motiverende for medarbejderne.

- Jeg tager løbende snakken med medarbejderne i staldene om, hvad vi skal have fokus på. Når vi kan forklare, at vi i den kommende periode skal have fokus på en bestemt ting, fordi indsatsen kan spare os for mange penge, motiverer det medarbejderne langt mere. Når du skal ændre noget, er det vigtigt, at medarbejderne forstår hvorfor. Med DB Tjek bliver det meget konkret, siger han.

Svin