Mælkeproducenternes konkurrenceevne står stille
Mælkeproducenterne har forbedret deres fremstillingspris lige siden 2012, men nu falder den ikke længere, viser ny analyse.
Trods historisk flotte økonomiske resultater i dansk mælkeproduktion i 2017 er der også malurt i bægeret. Hvis man ser bort fra stigningen i mælkeprisen, har mælkeproducenternes konkurrenceevne nemlig ikke rykket sig, viser en ny analyse, som blev præsenteret for blandt andre 150 landmænd i LMO i Søften ved Århus.
Trods historisk flotte økonomiske resultater i dansk mælkeproduktion i 2017 hejser flere konsulenter alligevel et lille advarselsflag på de økonomimøder, som er afholdt i LandboSyd, LMO,
Sagro og LandboNord.
Fremstillingsprisen, som er et udtryk for, hvad mælkeproducenterne producerer mælken til, falder nemlig ikke længere, efter at være faldet med i alt 50 øre siden 2012. Det viser en spritny analyse fra de fire rådgivningsvirksomheder.
Konsekvensen er, at det løft i konkurrenceevnen, som mælkeproducenterne har præsteret år efter år, nu er stoppet.
Rykker sig ikke
Udviklingen får virksomhedsrådgiver i LMO, Rasmus Riber Rasmussen, til at løfte øjenbrynene en anelse.
- Mælkeproducenterne har i 2017 som gennemsnit øget mælkeydelsen med 140 kg mere pr. ko, og øget antallet af køer med otte. Men de har haft 200.000 kroner mere i kapacitetsomkostninger (6 procent, red.), og det mere end opvejer den produktivitetsfremgang, der har været, konstaterer Rasmus Riber Rasmussen over for LandbrugNord. Han tilføjer, at mælkeproducenterne bliver reddet lidt af, at de har fået lidt flere penge for deres salg til levebrug og til slagt, så det samlet set går cirka i nul.
Så selv om Rasmus Riber Rasmussen kan glæde sig over, at mælkeproducenternes 2017-resultat efter finansiering er historisk flot – 1,35 millioner kroner, huer det ham ikke, at det kører lige ud med konkurrenceevnen.
- Vi kan jo håbe, at det skyldes, at mælkeproducenterne, efter i 2015 og 2016 at have været presset rigtig meget af en lav mælkepris, har fået barberet for meget af omkostningerne, og nu er trådt et skridt tilbage og har øget omkostningerne igen for at indhente et efterslæb, siger Rasmus Riber Rasmussen, der konstaterer, at mælkeproducenterne har brugt flere penge på vedligehold og løn i 2017.
Brug for at investere
Virksomhedsrådgiveren vurderer, at det er på dækningsbidraget, at det klart største potentiale ligger for en forbedring af konkurrenceevnen.
- De, der har de bedste bundlinjer, har den samme kapacitetsomkostning som de, der har de dårligste bundlinjer. Det er udbyttet, der gør forskellen, siger han.
- Vi er nødt til at have med, at selv i et år med en god mælkepris og et historisk godt resultat er det ikke lykkedes at investere mere end vores afskrivninger. Og det er vi nødt til at have gjort op med på et eller andet tidspunkt, hvis vi skal blive ved med at forfølge en reduktion i fremstillingspriserne, siger Rasmus Riber Rasmussen.
