Der er landmænd, der ikke kender deres bedrifts økonomiske overlevelsesevne helt til bunds. Det er en sund øvelse at få det klarlagt, lyder det fra rådgiver.
Selv om mange landmænd tjener godt for tiden, kan det lynhurtigt gå den gale vej med økonomien – det er minkbranchen et aktuelt eksempel på. Derfor bør landmændene kende deres bedrifts økonomiske status og overlevelsesevne, så de ved, hvor de står, mener chefkonsulent i økonomiafdelingen i Kolding Herreds Landbrugsforening KHL, Claus Bech Jensen.
På et orienteringsmøde om blandt andet landbrugets økonomi i 2019 onsdag aften pegede han på, at selvom det er positivt, at der finder en del generationsskifter sted i erhvervet for tiden, så har KHL i 2019 også haft historisk mange landmænd, der har lukket produktionen ned.
- Nogle frivilligt, men desværre også en række, hvor det ikke har været frivilligt. Og specielt minkbranchen har været hårdt ramt. Når vi ser på, hvor mange kunder, vi har lavet minkregnskaber for for et år siden kontra det, vi gør i dag, så er vi mere end halveret på det område.
Differentiering
- Det viser, at vi er i et erhverv, hvor det kan gå lynhurtigt. For det er ikke ret mange år siden, at minkbranchen bare tonsede derudad og skovlede masser af penge ind, lød det fra Claus Bech Jensen.
Så selv om der finansielt set er »rimelig ro på« lige nu, så er der ingen, der er fredet, understregede chefkonsulenten, der samtidig oplever, at den finansielle sektor har mange forskellige strategier, som udmønter sig i vidt forskellige lånemuligheder og prissætning for landmændene.
- Gabet spredes helt vildt i øjeblikket. Så hvis I ringer og spørger, hvad man betaler i kassekreditrenter, så kan vi sige: Alt fra 3 til 13. Og hvis I spørger, hvad man betaler i bidragssatser, kan vi sige: alt fra 0,5 til 2,5. Det er den spredning, vi ser i øjeblikket, sagde Claus Bech Jensen.
Han opfordrer landmændene til at forsøge at placere deres landbrug i et stresstest-skema, som Seges årligt laver med udgangspunkt i en fælles regnskabsdatabase i DLBR med 9.500 heltidslandbrug p.t.
Skemaet, som Claus Bech Jensen præsenterede på mødet, viser, at knap 400 bedrifter reelt er insolvente, mens godt 1.000 ligger i en rød kasse med høj gæld og likviditetsunderskud. Og yderligere knap 1.700 bedrifter er – som udgangspunkt – på vej dertil, hvis ikke de gør noget ved bedriftens indtjening inden for de kommende år.
- Vi oplever, at nogle pengeinstitutter nu siger, at kunder med likviditetsunderskud skal finde ud af, hvad de vil med fremtiden. De har to muligheder: De har muligheden for at bevæge sig over i den grønne kasse, og hvis ikke de gør noget, så går det som udgangspunkt den gale vej, fortalte Claus Bech Jensen til de tilstedeværende cirka 80 landmænd i KHL’s lokale.
Sund øvelse
Chefkonsulenten vurderer, at nogle landmænd ikke er helt klar over, hvilken kasse deres bedrift tilhører, og måske heller ikke får håndteret en eventuel udfordring. Det kan i værste fald medføre, at et landbrug med likviditetsunderskud, som ikke formår at løfte indtjeningen, stille og roligt glider over i en situation, hvor bedriftens overlevelse kommer i fare.
- Så det er vigtigt at udfordre os som rådgivere og spørge ind til, hvor du ligger i stresstest-skemaet, sagde Claus Bech Jensen, og tilføjede:
- Det er en rigtig sund øvelse at gøre det. Og nogle gange er der et lille gab imellem jeres opfattelse af, hvor I ligger henne, og hvor vi oplever, at I ligger henne. Og så har vi jo ikke været gode nok.
Claus Bech Jensen understregede, at han synes, at landmændene generelt har rykket sig meget gennem årene.
- Tallene viser, at set over de seneste fem år – og sikkert også længere tilbage – er I blevet mere konkurrencedygtige.
Tendensen er dog ifølge Claus Bech Jensen, at der desværre er alt for få, der skifter rundt i kasserne.
Hverdag på vej
- Så vi vil nok komme til at se, at vi skubber en lille smule til den her kundegruppe (med likviditetsunderskud, red.), men der kan også være nogen, vi ikke får skubbet til, og der må man også forvente, at den finansielle sektor skubber til det.
- Og det kan vi have mange meninger til. Men når vi sidder til møder og får præsenteret en soliditet, der stille og roligt går ned af, og det er nødvendigt at låne flere og flere penge, jamen så kan vi jo alle sammen se, at det er en glidebane. Og det er noget, vi må forholde os til, sagde Claus Bech Jensen, inden han fortsatte:
- Og så kan jeg godt forstå, at der er nogle i den finansielle sektor, der hjælper nogen til at komme ud. Det er selvfølgelig barsk og mærkeligt at tænke på nu, hvor vi tjener penge som aldrig før. Men det bliver hverdag igen, og så vil priserne sætte sig – det spår alle. Det er bare et spørgsmål om, hvornår det kommer.
morten@effektivtlandbrug.dk
telefon 63 38 25 33
KHL-tal for 2019-årsregnskaber
Foreløbige 2019-resultater efter finansiering for:
- Søer med smågrise 30 kg: 4.651.000 kroner
- Slagtesvin: 3.475.000 kroner
- Konventionel mælkeproduktion: 1.005.000 kroner
- Økologisk mælkeproduktion: 1.039.000
- Planteavl: 1.153.000 kroner
Kilde: KHL (foreløbig analyse – få planteavlsbedrifter)