Flot aften i forsøgsmarkerne

ÅBENT HUS Godt 100 deltagere, fordelt på fem grupper, besøgte onsdag den 24. juni Velas’ forsøgsmarker ved Nr. Søby og hørte om alt fra sorter, græsukrudt, gødningstildeling og markedspriser, til hvordan biodiversiteten på ejendommen kan styrkes ved i første omgang at bestille et naturtjek. 

Vejret var med arrangørerne og den svage brise, der ramte markerne, gjorde den lune sommeraften ekstra lang og bidrog til mange snakke også efter rundvisningen i markerne, hvor Velas og Danish Agro var værter ved pølsevognen.

Afdelingschef for planteavl, Lars-Ejler Hansen bød velkommen og informerede de fremmødte om de ekstra regler, der var nødvendige i forhold til corona. Dernæst roste han afgrøderne rundt i landet og glædede sig over, hvor godt de står.

- Der er nogle flotte marker mange steder, der ikke har været særligt udfordret af skadedyr og sygdomme i år. Der hvor vi får problemer, bliver med græsukrudtet, sagde han og fastslog, at det formentlig bliver værre i fremtiden.

Fremtidige problemer med græsukrudt

Planteavlskonsulent Helle Elander, Velas greb dernæst bolden og fortalte de fem opdelte grupper om forsøg tre steder på Fyn, hvor erfaringer med væselhale, italiensk rajgræs og rævehale viser, at forårssåede afgrøder i sædskiftet, pløjning, sen såning, falsk såbed og effektiv kemisk bekæmpelse er vigtige elementer til at begrænse græsukrudtet.

Lys bladplet giver problemer

I rapsmarken blev der fremhævet flere både linje- og hybridsorter, som Velas kan anbefale til kommende sæson.

- Der er rigtigt mange sorter at vælge mellem. Og flere af dem er rigtigt gode. Men særligt sorter som DK Exclaim og Architekt skal vi til at tage lidt mere afstand til, lød det fra planteavlskonsulent Anders Østergaard Sigersted.

- I år har vi set meget lys bladplet særligt i disse sorter, og vi frygter samtidig en større opformering af sygdommen de kommende år.

- Jeg har ikke tidligere set så kraftige angreb som i år. Og siden 2016 har det været stigende. Det kommer helt op i skulperne nu. Jeg frygter, at det kommer til at påvirke udbyttet, sagde han og understregede, at svampesprøjtningen ikke har haft den ønskede effekt.

Få planter giver kraftige rødder

Planteavlsassistent Lene Bjørnsbo supplerede og fortalte om vigtigheden af korrekt udsædsmængde.

- Vi har undersøgt forskellige udsædsmængder og kan se, at få planter pr. kvadratmeter giver kraftige planter med kraftig rodvækst, hvilket giver større tørketolerance, da rødderne søger længere ned i jorden.

- Modsat ser vi, at konkurrencen mod ukrudt bliver for svag, hvis der er for få planter, sagde hun og fremhævede linjesorten Butterfly som en rapssort, der generelt har mindre konkurrenceevne overfor ukrudt.

- Hybridsorter konkurrerer bedre end linjesorter med ukrudt, sagde Lene Bjørnsbo og anbefalede plantetal for hybrider på 25-35 planter pr. kvadratmeter.

Hun fremhævede den begyndende kamille og valmuevækst i markerne specielt i de sent såede rapsmarker grundet svag konkurrence fra rapsen, og mindede om dårligt såbed i et koldt efterår, hvor rapsen stod og soppede i vand vinteren over.

Mere vårbyg

Vårbygmarkerne blev gennemgået med fokus på, at arealet skal øges på grund af større krav om efterafgrøder.

- Vi har undersøgt væksten med forskellige mængder tilført gødning og kan konkludere, at det på grund af vårbygs korte vækstsæson, er afgørende, at afgrøden kan få fat i noget fosfor, der giver en god vækststart, lød det fra planteavlskonsulent Poul Erik Jørgensen, der tilbage i maj så stor forskel alt efter om vårbyggen var tildelt 600 kg 0-4-21, 300 kg eller ingen gødning.

- De planter, der havde fået fosfor og kali, var tydeligt mere grønne og buskede sig mere, sagde Poul Erik Jørgensen og mindede om, at der i en højtydende bygmark fjernes 27 kg fosfor og 100 kg kalium i kerner og halm tilsammen.

- Når der ryger noget ud, skal der også noget ind, sagde han.