Udtørring gør forskellen ved pløjefri etablering af majs

Da der tidligere på sommeren blev afholdt Grovfoderekskursion hos I/S Spangsberg nord for Skjern, var der blandt andet fokus på pløjefri etablering af majs. På JB 4-jorden, som udgør den primære den af gårdens jordtilligende, er det netop pløjefri etablering, brødrene Jørgen og Jacob Spangsberg, sværger til, når de cirka 260 hektar majs til gårdens 800 holsteinkøer skal i jorden.

- Vi har udfordret os selv lidt ved at arbejde med pløjefri etablering i en gammel græsmark. Det er en svær disciplin, men ejendommen dyrkes pløjefrit, så det er et vilkår, siger Henning Sjørslev Lyngvig, maskinkonsulent ved Seges Innovation i sin præsentation af demonstrationen.

Marken er nedvisnet med 1200 gram glyphosat 1. februar, harvet op den 25. april og 1. maj blev marken sået med 90.000 frø pr. hektar.

- Vi har taget udgangspunkt i gårdens egen metode, hvor man først harver op med en dybdeharve og så efter nogle dage laver såbed med en tallerkenharve. Og så har vi inviteret Kuhn og Horsch til at deltage for at se, om der kan laves et godt såbed med én harvning, siger Henning Sjørslev Lyngvig.

Dybdeharvning til sidst

Maskinkonsulenten fortæller, at man også har valgt at etablere en del af marken, hvor gårdens egen metode er vendt på hovedet. Her er der altså først tallerkenharvet, og efter udtørring har man dybdeharvet med gårdens Kverneland CLC Pro 500F, som er monteret med en rørpakkervalse.

- Efter min mening er en rørpakkervalse forældet teknik, og såbedet fik da også karakteren 7 ud af 10, da det var utilstrækkeligt pakket. Men normalt anbefaler vi, at dybdeharvning med en god pakkker skal være det sidste, man gør inden såning af majsen, siger Henning Sjørslev Lyngvig.

Metoden resulterede i et plantetal på 68.000 planter pr. hektar. Et resultat, der som resten af majsmarkerne ved I/S Spangsberg var påvirket af væsentlige problemer med råger. Her var der tale om en delt andenplads.

Performer på en tredjeplads

Da Kuhn Performer-harven, som kombinerer tallerkenharve og dybdeharve i én maskine, skulle bide skeer med den gamle slætgræsmark, havde den væsentlige problemer med at håndtere græsmåtten, som blev skåret op i tørv. Det resulterede i et knoldet såbed.

- Med Performer-harven har man mulighed for at bruge de to sektioner sammen eller hver for sig. Så ville man harve op ad to gange med nogle dages mellemrum og kun have én harve i maskinhuset, så er det her altså en mulighed, siger Christian Korsholm, fra den danske Kuhn-importør, MI A/S.

På demonstrationsarealet efter Kuhn-harven blev plantetallet den 6. juni talt op til 53.000 planter pr. hektar. Med det resultat sneg den sig op på en tredjeplads i feltet.

Stor forskel på smalle og brede spidser

Horsch deltog med en Terrano 6.4 GX-harve, som harvede med henholdsvis 40 og 80 millimeter brede spidser i to demonstrationsparceller. Her opnåede man et godt såbed med begge spidser, og der var visuelt meget lille forskel på parcellerne ved etablering.

Derfor overraskede det maskinkonsulenten meget, at der ved optælling den 6. juni var meget stor forskel på plantetallet. Med 80 millimeter spidser var plantetallet 64.000 pr. hektar – en delt andenplads. Men med 40 millimeter spidser fik metoden en sidsteplads med kun 51.000 planter.

- Jeg kan ikke give en sikker forklaring på forskellen, men jeg overvejer om mindre muldning med de smalle spidser har gjort det sværere at pakke såbeddet, så rågerne har haft lettere adgang til frøene.

Udtørring gjorde forskellen

Dermed blev det I/S Spangsbergs egen etableringmetode, der vandt dysten. Her var plantetallet 76.000. Jørgen Spangsberg understreger, at de går meget op i at få god hastighed i harverne.

- Vi kører gerne 10 til 12 kilometer i timen med dybdeharven og 12 til 14 kilometer i timen med tallerkenharven, for at få skabt mest mulig muld ved harvningen, siger Jørgen Spangsberg.

Når maskinkonsulenten skal konkludere på demonstrationen, tillægger han udtørringen mellem de to harvninger en for del af forskellen.

- Ved opharvning var jorden lidt til den fugtige side, men det var realistiske forhold. Men kan jo aldrig harve hele majsarealet på den helt perfekte dag. Én af hovedkonklusionerne er også, at når vi ikke er på skarp sandjord, så er god muldning vigtigt. Det opnår man ved at vælge de rigtige spidser, og i det her tilfælde er det ikke de smalleste spidser, siger Henning Sjørslev Lyngvig og understreger at god pakning er essentielt, også for at gøre frøjagten sværere for rågerne.