Roekampagnen er begyndt
Årets sukkerroekampagne er netop gået i gang, og i år skal produktionen tilpasses ekstra roer fra Sverige.

Roekampagnen er netop begyndt. Foto: Nordic Sugar A/S
Årets roekampagne er netop begyndt – først i Nakskov og derefter i Nykøbing Falster. Det er to uger tidligere end normalt, fordi der i år kommer 300.000 ekstra sukkerroer fra Sverige.
Forarbejdningen af økologiske roer er også i gang på sukkerfabrikken i Nykøbing. Selv om det er normalt, at der kommer roer fra Sverige, er det nyt at de danske og svenske roer bliver adskilt.
- Mængden af økologiske roer er omkring den samme som sidste år. Vi forventer fem til seks dages produktion af økologiske roer, før vi skifter til de konventionelle roer, siger Bo JM Secher, chefkonsulent i Nordic Sugars Agricenter og fortsætter:
- Vi holder de danske og svenske roer adskilt og producerer de danske øko-roer først. På den måde kan vi sælge vores de danske roer med 100 procent vished om, at de er danskproducerede.
Inden for normale rammer
De omkring 150.000 tons roer, som bliver dyrket på Østlolland og Sjælland, bliver omdirigeret fra Nakskov til Nykøbing for at fordele mængden mellem fabrikkerne bedre. Der forventes dog ikke yderligere trafik af den grund.
Den ekstra mængde roer havde svaret til en 10-12 procent større høst i Danmark, og ifølge Bo JM Secher er den størrelsesorden af udbyttesvingninger ikke unormale fra år til år.
Han tilføjer desuden, at roekampagnen er forlænget med 14 dage.