Står det til de paneler af tyske professorer og eksperter, der understøtter den tyske arrangør af Agritechnica 2019, gælder det stadigt, at man høster som man sår.

Ikke desto mindre påpeges det, at de forskellige risikofaktorer, der kan begrundes i klima- og vejrfænomener, er steget. Gestaltet som flere episoder med ekstremt vejr, længere tørkeperioder og voldsommere nedbørsepisoder.

Behovet for bedre forberedelse af jorden forud for såning, mere præcist fordeling af det ønskede plantetal og mere intensiv jordkontakt.  

Gamle dyrkningsteknikker ser derfor ud til at opleve en renæssance. Nu, hvor kulturplanterne og klimaudfordringerne får lov til at bestemme mere er tendensen klart mod mere varierende og forskelligartede afgrøderotationer, der sigter mod forbedret humusdannelse ledsaget af øget mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Nyt – i hvert fald fra en tysk Agritechnica-vinkel - er her princippet om, at teknologi skal tilpasse sig naturen og ikke omvendt.

Kombinationsmuligheder

Sensorteknologi og muligheden for elektriske drev og dertil hørende elektroniske muligheder øger maskinernes kompleksitet. Godt hjulpet på vej af digitale operativsystemer og dataopsamling.

Med de nye muligheder er en øget modularitet. Muligheden for at anvende maskinernes enkeltfunktioner i nye og næsten uendeligt mange kombinationer, som respekterer de biologiske vilkår. Jordtyper, fugtighed, tekstur, smuldring, genkomprimeringsevne, åbning og pakning, frøplacering og -fordeling. Mange flere forhold kan nævnes og udgør herefter helt individuelle og helt aktuelle forhold på det givne tidspunkt for arbejdets udførelse

Alene denne forfordeling af den enkelte kulturplante trækker mange fordele med sig, hurtigere skyggevirkning og undertrykkelse af ukrudtet, for blot at nævne en neklt faktor.

Frøteknologi og gødskning

Placering af det, for den enkelte kulturplantes korrekte næringsstoffer på det tidspunkt, frøet eller planten kan optage det. Eller placering af det næringsstof med afmålt forsinkelseseffekt og alligevel med en velovervejet rummelighed i forhold til jordens fugtighed eller mangel på samme.

En vigtig mulighed for indirekte at påvirke højere udbytte er en mere ensartet fordeling af frø. Her er målet at stille de samme ressourcer som vand, næringsstoffer, lys og plads til rådighed for hver enkelt plante. Derudover kommer positive effekter som reduceret kemisk afgrødebeskyttelse også ind, da sygdomspresset falder, når planterne stresses mindre.

Præcisionssåning mod en ensartethed i frø- og afgrødetæthed kvitterer for eksempel raps og sukkerroer bedst for, mens det i mindre grad er tilfældet i korn- og majsmarker.

Styr på kompleksiteten

På vej er præcis information i realtid om sådybde, dækning af højde og jordtæthed ved genkomprimering under såning, men er stadig ikke generelt tilgængelig. Kontinuerlige målinger i jorden med innovativ sensorteknologi tilbydes af nogle producenter, der måler for eksempel jordtemperatur, fugtighed, pH og mængden af ​​organisk stof. Der er i dag sensorteknologi, der kan monitere realtidsinformation om jordfugtighed og få udsåningen til at reagere på dette.

Flere fabrikanter tilbyder ikke kun styring og drift af såningsteknologi via ISOBUS-interface, men har som et supplement også såkaldte apps, der er frit tilgængelige og installeres på en mobil digital terminalenhed. Disse supplerende driftshjælpemidler kan bidrage betydeligt til forbedret kontrol af såningsteknologiens arbejdskvalitet, da enhederne fungerer med velkendte intuitive brugergrænseflader, hvilket gør dem i stand til at vise den høje kompleksitet i moderne maskiners struktur og muligheder.

Digitaliseret landbrug

Automatisk dataindsamling af arbejde, der udføres i marken, er i dag muligt og kan overføres automatisk til analyserbart markdata. Det kan for eksempel være det dyrkede areal, arbejdstiderne, køremønsterdata fra automatiske styresystemer og de anvendte mængder af frø og næringsstoffer. Sådanne data indgår i stigende grad som vigtige dokumentationskrav og er således et skridt hen imod digitaliseret landbrug.