Tærskerne bliver større uden at fylde mere

Der optimeres fortsat mod højere kapaciteter, og skærebordene breder sig fortsat.

Mejetærskere er i dag mobile online-fabrikker på sæsonarbejde, hvorfra der leveres råvarer til fødevareindustrien.

Når en mejetærsker skal kunne flyttes mellem marker og lokaliteter, herunder blokvogns- eller togvognstransport, er begrænsningen de ydre dimensioner og færdselsloven. Mejetærskerens krop har i Europa den størrelse, den nu engang har, hvorfor kapacitets- og ydelsesparametre må optimeres indenfor gældende fysiske rammer.  

Motorstørrelsen har alligevel bevæget sig opad og nærmer sig 800 hestekræfter. Det skyldes, at tærskning og kerneudskillelse fortsat optimeres, og at kapacitetsforøgelsen – specielt ved rotorsystemer – opnås ved at tvinge materialet hurtigere gennem maskinen. Til trods for dette er effektforbruget pr. tons tærsket materiale stadig under optimering og effektivisering, hvilket viser sig hos flere producenter.

Hos John Deere har en række effektivitetsforbedringer i maskinens samlede materialeflow ført til en markant stigning i høstkapacitet ved hjælp af den samme motorkraft og under én procent spild. Denne ydelse leveres under de fleste høstforhold uden behov for kontinuerligt at finjustere mejetærskeren.

Sejlskæreborde

I de seneste år er indtaget fra skærebord til indføringselevator og frem til tærskerorganerne optimeret betragteligt hos de fleste mejetærskermærker. Begyndende med bredere skæreborde, hurtigere og jævnere materialeflow frem til tærskerorganet, udvidelser af både tærsknings- og kerneudskillelsesarealet. Både hos hybrid- og rotormaskinerne.

Sejlskæreborde er kommet for at blive, også i Nordeuropa. 40 fod er ikke mere et særsyn.

Som udgangspunkt blev et sejlskærebord tidligere anset for at have marginalt højere spild fra skærebordet end de traditionelle snegleskæreborde, der gennem årtier er udviklet til høst af krævende og fyldige afgrødetyper i Nordeuropa. Dette synes nu elimineret gennem forskellige optimeringer af skærebordsdybde og højtsiddende snegle, der kan forcere afgrødeflowet ind mod sluget. For eksempel præsenterer New Holland sit sejlskærebord med en såkaldt tryksnegl øverst i skærebordet for at sikre et hurtigere og mere stabilt materialeflow.

Også de traditionelle skæreborde med skærebordssnegl optimeres. Således har Case IH nedbragt egenvægten på et nyt 8,5 meter skærebord så meget, at det er tæt på af veje det samme som det hidtidige 7,5 meter Varicut-skærebord.

Følger konturer

Med store skærebordsbredder kommer også behovet for i højere grad at kunne følge markens konturer, specielt i Danmark, hvor der foregår meget frødyrkning. Derfor er producenterne fortsat opmærksomme på at have fleksible skæreborde, der følger markens konturer og derfor kan klippe helt tæt.

Til stabilisering og aflastning af marktrykket fra mejetærskerens forreste aksel er flere skærebordsproducenter begyndt at montere støttehjul på sine bredeste skæreborde.

Intelligente optimeringer

Brugen af sensorer inde i mejetærskerens indre til overvågning af belastninger og afgrødeflow er efterhånden velkendt og anvendt i de såkaldte intelligente optimeringer af for eksempel soldkassen. Overvågning af materialestrømmen til korntanken, herunder visuel analyse af for eksempel andelen af knækkede kerner, er efterhånden velkendt.

Nu bringes en ny optimering ind i billedet. Således kan man i dag anvende data fra droner om afgrødetæthed sammen med den belastning, den konkrete afgrøde udøver under arbejdet.

I skærebordet optimeres knivhastigheden således i realtid i forhold til afgrødens beskaffenhed ude i skærebordet, hvilket giver yderligere stabilitet i afgrødeflowet.

Samme optimering er nu indført for halmsnitteren. Under tærskningen måles halmens fugtighed, hvorefter halmsnitteren automatisk indstiller omdrejningstal, knivstilling og udkasterfunktion derefter.

Se bl.a. mejetærsker nyheder her

John Deere, stand C40, hal 13

Case IH, stand A49, hal 3

New Holland, stand A49, hal 3

AGCO, stand B14, hal 20

Claas, stand C02, hal 13

Læs også