De kommunale indsatsplaner for drikkevand, hvor landmænd i store dele af landet bliver pålagt rådighedsindskrænkninger på deres ejendom, er dybt problematiske. Både juridisk og for den enkelte landmandsfamilie.

Og dansk landbrug skal i den grad til at vågne op og kæmpe for sine rettigheder. Ellers kører toget.

Det var det klare budskab fra advokat Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal, på et møde forleden hos Centrovice i Vissenbjerg, arrangeret af den nystiftede forening »Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse«.

I juli indleverede foreningen sammen med advokat Sønderby en stævning mod Miljø- og Fødevareministeriet rettet mod indsatsplanerne. Her ventes nu på et modsvar fra myndighederne.

Vandt randzonesagen

Og indsatsplanerne er alvor, fastslog advokaten gentagne gange over for de cirka 45 fremmødte.

- Det her er 25 gange værre end randzonerne. Man har simpelthen etableret et tag-selv-bord. Og I kommer til at betale. Vågn nu op, tordnede Hans Sønderby Christensen.

Det var netop den Randers-baserede advokat, der i 2015 vandt randzonesagen for Thy-familien Povl og Christian Blak Bojer ved Retten i Holstebro sammen med advokat Uffe Baller. Og Sønderby vurderer, at de juridiske aspekter omkring de kommunale indsatsplaner på nogle strækninger minder om randzonesagen.

Noget af det, der i indsatsplanerne er stærkt problematisk, er ifølge Hans Sønderby, at udpegningen har hensat landbruget i uvished i mange år. Han pointerede, at der ikke er fastsat en konkret tidshorisont for udpegningen, som blev påbegyndt i regionsplanerne tilbage i 1998.

Herefter fortsatte de i vandplanerne og i bekendtgørelserne om udpegning af drikkevandsressourcer.

Brændemærket

Ifølge Miljøstyrelsen udgjorde arealet i 2015 hele 40 procent af Danmarks samlede areal. Altså ikke kun landbrugsarealet. Men hele Danmarks areal. Siden er udpegningen forlænget frem til 2020. Og skal revurderes omkring år 2025, forklarede advokaten, og tilføjede:

- Retsuvished er juridisk problematisk. Jeres ejendomme er brændemærket med dette. Det skaber usikkerhed, og reducerer jeres mulighed for at producere. Jeres ejendomme falder i værdi. Og I skal virkelig på banen i det her spørgsmål.

- Hvem vil dog investere i dansk landbrugsjord, med disse restriktioner hængende over sig, lød det.

Den største narresut

Planteavlskonsulent Bente Andersen, der er arrangørforeningens sekretær, pointerede også på mødet, at man skal vågne op i landbruget og sige fra.

- Nu er det på tide, vi siger: Nok er nok. Jeg bor selv ved Skanderborg, hvor jeg driver landbrug med min mand. Man har taget 6.500 hektar omkring Aarhus. Og hvis Aarhus kan, så kan Skanderborg også, pointerede konsulenten.

- Det er usandt, når man påstår, at danskerne får rent drikkevand, hvis landbrugets pesticider forbydes i indsatsområderne. 133 vandboringer blev sløjfet i 2017. Kun én på baggrund af pesticider fra landbrugsdrift. Det var ikke det, der blev fortalt i pressen. Det er ikke i orden. Det her er den største narresut for den danske befolkning. Det er jo løgn, hvad man fortæller.

- Vandet er jo ødelagt inden under byerne. Og så skal vandet leveres rent ude fra landet, som i øvrigt skal modtaget byernes beskidte slam.

Jeg tænker: Hvor lang tid vil I finde jer i det.

- Hvis ikke jeg kan råbe jer op med det her, så ved jeg snart ikke. Man tager jer end efter en. Det gør man i Aarhus. Det gør man i Skanderborg. Det kommer man også til hos jer på Fyn, tordnede Bente Andersen.