NATUR Almindeligvis er markerne og den omkringliggende natur velholdt på de danske landbrug. De meterhøje læhegn er trimmede, de store marksten bliver knust og brugt til grusveje, og de tunge bigballer vil næsten udelukkende blive brugt til dyrene i staldene.

Men sådan er det ikke hos blandt andre den fynske mælkeproducent Lars Iversen, der driver Stensgaard ved Skamby på Nordfyn. Tværtimod.

Her bliver træernes afklip nemlig lagt i bunden af læhegnene, hvor de ligger og rådner for til sidst at blive til en del af jorden. I et hjørne af en hvedemark ligger et område på lidt over en halv hektar, som har fået lov til at vokse vildt.

Her lægges de mange marksten, som finder vej fra undergrunden, i store bunker. Og så har den vilde bevoksning fået følgeskab af en bigballe, som får lov til at synke sammen og gå naturens gang. Det sker udelukkende for at give bedre leveforhold for de mange smådyr og insekter i området.

- Når jeg går forbi, så summer det af liv, og det kan jeg jo ikke andet end at glæde mig over – også selv om det jo ser rodet ud. Jeg er jo vant til, at alt skal være nydeligt og velplejet, siger Lars Iversen med et smil på læben.

jhal

Syv råd til vild natur på gården

Lad vejkanten stå og blomstre.

Lad de væltede træer i læhegnet ligge.

Sæt den sidste halmballe i læhegnet.

Beskær læhegnet mindst muligt og læg grenene ind i læhegnet.

Læg de opsamlede marksten i skel mod syd.

Lad være med at dyrke den sidste meter til læhegn, vejkant m.m.

Klip en del af brakmarken om foråret og den anden del om efteråret.