De tyske landmænd har fået nok

Landsdækkende tyske landmandsprotester den 22. oktober.

- Med stigende miljøkrav kan man ikke magte opgaven økonomisk. Men man vil ikke gældsætte sig, og det er en del af alt det, der sker i Tyskland nu, påpeger Jørgen Popp Petersen, formand for den tyske landboforening i Danmark, LHN.

»Die deutschen Bauern haben die Nase voll«. »Die deutschen Bauern gehen auf die Barrikaden«.

Man skal ikke være professor i tysk for at forstå budskabet, som det tyske fagblad »agrarheute« formidler i spalterne i disse dage.

De tyske landmænd har det som landmændene i Holland, der den 1. oktober blokerede trafikken i deres hjemland med traktorer. Nu har også tyskerne fået nok af politiske krav og af aktivister, der udskammer landmændene på sociale medier og i fysiske aktioner på gårde rettet mod landbrugsproduktionen.

Landsdækkende protester

Den 22. oktober er der derfor lagt op til store protestaktioner i hele Tyskland.

Hoved-eventen bliver traktorkørsel til Bonn, hvor det tyske ernærings- og landbrugsministerium ligger. Men også i en række andre områder af det store land vokser protesterne.

Dagligt meldes der om tilslutning og opbakning til lokale traktordemonstrationer, hvor målet for traktorkonvojerne er områdernes større byer.

Ifølge landmand Uli Wagner fra Oberelsungen i delstaten Hessen føler landmændene sig stigmatiseret af politikere, samfundet og af medierne. Og nu er grænsen nået.

- Vi føler os solgt, siger han til fagbladet agrarheute.

Vidtrækkende landbrugspakke

Det er ifølge folk i tysk landbrug en lang række af ny klimalovgivning, gødningsreguleringer og forbud mod planteværnsmidler – herunder truslen om at forbyde glyphosat – der får læsset til at vælte.

Samtidig har en omstridt landbrugspakke vedtaget i september, som den tyske socialdemokratiske fødevareminister har fejret som en kæmpe sejr, vakt opsigt i tyske landmandskredse.

Her er det blandt andet besluttet af flytte EU-midler for millioner af euro fra søjle 1 med den direkte landbrugsstøtte og markedsordninger over i søjle 2, der finansierer landdistriktspolitikken med særligt fokus på miljø.

Her ser man sig i vide, tyske landmandskredse tvunget til at skifte til økologisk produktion og i en række tilfælde vurderer landmændene, at de tvinges helt væk fra landbrugene. Man sigter også mod at udfase glyphosat inden for fire år.

- Vi ved, at vi skal gå i retning af mere dyrevelfærd og mod en bedre beskyttelse af insekter, men denne pakke (Landbrugspakken, red.) er gift for landmændene, siger præsidenten i det tysk landmandsforbund »Deutschen Bauernverbandes (DBV)», Joachim Rukwied.

Magter ikke kravene økonomisk

Ikke mindst de mange familiedrevne landbrug i Tyskland er på barrikaderne. Meldingerne herfra er, at de ikke økonomisk er i stand til at leve op til mange nye krav, som politikerne vælter over på landbruget.

Landområderne kan ifølge landmand Uli Wagner ikke længere forvaltes og bruges efter økonomiske kriterier. Derfor kollapser økonomien på landet.

Samtidig pointerer han, at fødevareproduktion, som den centrale funktion i landbruget, ikke længere spiller nogen rolle i samfundsdebatten. Og han fastholder over for agrarheute, at det er nødvendigt at holde fast i, at landbruget producerer vores fødevarer.

Forstår de tyske kolleger

Jørgen Popp Petersen, formand for den tyske landboforening LHN i Sønderjylland, følger debatten syd for grænsen nøje. Og forstår sine kolleger i Tyskland.

- Jeg forstår godt frustrationerne. Men mener ikke vi skal reagere på samme måde herhjemme. Tyskerne er i en anden situation. Tonen er langt hårdere i landbrugsdebatten dernede. Og afstanden mellem forbrugere og landmænd er større.

- Der er dog også en vis sympati i den tyske befolkning. Det er ikke mindst NGO’erne og partiet De Grønne, der er meget hårde ved landbruget.

Eksempelvis er ordet »Massentierhaltung« blevet et skældsord i debatten. Sådan et slagord, man igen og igen hiver op, når man kritiserer industrilandbruget i debatten, forklarer Jørgen Popp Petersen.

Rammer tyskerne med forsinkelse 

Landboformanden vurderer samtidig, at en række af de miljøkrav, der nu ser ud til at ramme de tyske landmænd, sker med 25 års forsinkelse i forhold til Danmark.

- Med hensyn til nitrat kommer de krav, vi har skullet drive landbrug under i Danmark med 25 års forsinkelse i Tyskland. Og det vil skubbe til strukturudviklingen i et land, hvor mange små landbrug har hjemme.

- Man skal huske på, at der måske er 6.000 kvæggårde alene i Slesvig-Holsten. Og man har en helt anden tradition for at være selvfinansierende i Tyskland. Med stigende miljøkrav kan man ikke magte opgaven økonomisk. Men man vil ikke gældsætte sig, og det er en del af alt det, der sker i Tyskland nu, påpeger Jørgen Popp Petersen. 

jll@effektivtlandbrug.dk
telefon 63 38 25 48

Læs også