Fremtidens stald skal give mere plads til dyrene og ikke rumme andet inventar, end det der behøves for at inddele dyrene i grupper. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Seges om 2030-stalden, skriver Landbrugsinfo.
Der er behov for at nytænke de kvægstalde, der bygges fremover, i forhold til dem der blev bygget i 00’erne. Verden forandrer sig, og nye kvægstalde skal tilpasses den nye virkelighed. Derfor har Seges i en ny rapport set på, hvad der skal til for, at nye stalde imødekommer krav til miljø, klima, energi og dyrevelfærd uden at gå på kompromis med den økonomiske virkelighed for kvægproducenterne.
Mere plads til dyrene
Rapporten konkluderer, at målet for 2030-stalden er at udvikle malkekvægstalde på dyrenes præmisser. Dvs. flere kvadratmeter pr. ko end vi gør i dag for at øge dyrenes velfærd, så dyrene får den plads, de produktionsmæssigt kvitterer for. Stalden skal udformes med stort strøet eller i hvert fald løst eller eftergivende areal, uden andet inventar end eventuel opdeling i grupper - og gerne med mulighed for at køerne kommer på græs. Strøelsen i stalden kan være fiber, flis, træspåner eller et helt tredje organisk materiale, som ikke er afprøvet endnu.
Tilgodeser forbrugerønsker
Forbrugernes ønsker skal vægtes højt, og da de helst ser køerne ude på græs i sommerperioden, bør staldens fremtoning - som kompensation for græsmarken - fremstå lys og imødekommende med god plads og velstrøede lejer. Alternativ til udeareal kan være et oplukkeligt tag, eller overdækket udeareal, eller kun overdækket areal, hvor det er mest nødvendigt, som fx foderbord og lejeareal.
Billig og fleksibel
Skal konkurrenceevnen forbedres skal stalden enten sikre en lav fremstillingspris pr. kg mælk eller give en bedre indtjening pr. produceret enhed. Og det handler ikke kun om at anvende billige byggematerialer eller byggemetoder, men i høj grad også om, at der tages højde for, hvordan staldbyggeriet påvirker de løbende omkostninger som arbejdsforbruget i stalden og de årlige vedligeholdelsesomkostninger. Derudover skal der tænkes i, om stalden kan gøres fleksibel, så den kan genanvendes til flere formål eller andre typer produktion, fx special- eller nicheproduktion.
Teknologier til både at optimere produktionen og til at lette arbejdet bør indtænkes lige fra malkning til udmugning. Tænk BIG DATA – og attraktive arbejdspladser, der møder fremtidens landmænd, der hvor de ønsker at se sig selv.
Klima og miljø
Med hensyn til klima og miljø, skal der nytænkes, fordi det er en stor udfordring at indbygge miljøteknologi til at opsamle ammoniak i de naturligt ventilerede stalde. Alternativt kan man gå en anden vej, og alene se på klimaet ved at reducere energiforbruget, evt. suppleret med egen energiproduktion ved hjælp af sol-, vind- eller biogas.
First mover
Spørgsmålet er så, om der er interesse for at bygge staldtyper med disse forudsætninger, og hvem, der skal være »first mover« i Danmark? Som udgangspunkt skal der designes en prototype, der kan dokumentere alle de faktorer, rapporten behandler, og der skal udregnes en rentabilitet, der giver mulighed for at håndtere fleksibilitet i forhold til de prisudsving, vi forventer fremover.