Rejsebrev fra Island III: Når op mod 9.000 lam og får hentes ned fra bjergene

Tekst: Mogens Kofoed Marker

Nu har efteråret ramt Island, og sæsonens sidste ridetur på Gröf er overstået. Det betyder klargøring til vinteren. Fårene skal hjem, høet skal høstes og næste års sæson skal forberedes, inden turen tilbage til Danmark igen.

Jeg var så heldig, at jeg fik en invitation til at vende tilbage til fårefarmen, hvor jeg arbejdede i maj, for at hjælpe med at samle fårene sammen. 

Gården har 650 moderfår, som næsten alle forlod stalden i foråret med to lam ved siden. Lam og får har efterfølgende levet det frie liv i bjergene hele sommeren, men i efteråret var det tid for dem at komme hjem igen.

Samlet kolonne op på bjerget

Bønderne i dalen arbejder sammen om at få samlet fårene, og de havde været i gang i ugen op til min ankomst. 

Der manglede dog stadig et stort område i højlandet inde i bunden af dalen, så en tidlig morgen mødtes vi med 4-hjulstrækkere og hestetrailere, kørte i samlet kolonne op på bjerget, sadlede hestene og spredte os ud over området.

Enkelte bønder havde nogle meget dygtige hyrdehunde med. Det var ikke nemt for en nybegynder som mig at drive fårene, så bedst som jeg syntes, det gik som smurt, var der får som gik til venstre eller højre i stedet for lige ud.

12 timer og 31 kilometer

Og ofte var der får, som smuttede ud i sumpede områder, hvor jeg ikke kunne følge dem med hesten. Så det var en god hjælp, at vi havde walkie-talkier med, så vi kunne komme i kontakt med hinanden.

Det blev lettere, da vi nærmede os nedstigningen fra højlandet, hvor det område, fårene kunne gå på, snævrede ind, og hvor vi ryttere var tættere på hinanden.

Det sidste stykke red jeg næsten bagerst, og jeg må sige, at det var et fantastisk syn at se mellem 8.000 og 9.000 får foran mig – alle på vej ned ad bjerget.

Det tog cirka 12 timer fra vi sadlede hestene om morgenen til alle var nede ved korallen. Korallen er en stor rund indhegning, der er delt ind i mindre folde som lagkagestykker. På det tidspunkt havde vi tilbagelagt 31 kilometer. 

Lam for sig og får for sig

Som traditionen byder mødtes alle bønder igen den efterfølgende dag for at sortere fårene. Alle gårde har deres egen indhegning i korallen, og opgaven bestod i at finde de får, som tilhørte »min« gård, fange dem og få dem ind i vores indhegning. 

Vi sorterede dem med det samme – moderfår i én indhegning og lam i en anden. Efterhånden som vi havde får eller lam nok til at fylde traktorvognen, blev de læsset og kørt hjem. Heldigvis skulle de kun over på den anden side af floden, som traktoren let kunne krydse.

Får og lam blev sat ud på to forskellige marker. Lammene skulle lige have lov til at æde lidt mere af det gode græs, før de skulle slagtes. Fårene bliver ude i efteråret, indtil de er klar til at komme på stald sammen med en vædder, og næste års lammeproduktion kan gå i gang.

Først til hest – siden til fods

På Gröf har vi også samlet får, omend i noget mindre målestok. Vi har otte moderfår, så det må mest betegnes som hobby. 

Fårene har sammen med deres lam levet frit i bjergene hele sommeren, og skal selvfølgelig også samles sammen. Vi har sammen med en nabo, som har 30 moderfår, brugt to dage på opgaven.

Første dag var vi på hesteryg og tog de får, som var observeret længst væk, og de blev drevet hjem til naboen. Efterfølgende dag drev vi de sidste får og lam sammen til fods, da området de gik i var svært fremkommeligt på hesteryg.

Moderfårene er sluppet ud i det fri igen, men lammene er kørt hjem og er blevet slagtet. Vi hjemmeslagter, da vi ikke har så mange, og kødet bruges til vores gæster i den kommende ridesæson. Senere hentes moderfårene hjem, så de kan tilbringe vinteren i stalden.

Årets høst foregår sent

Og så har vi høstet. Bonden på Gröf har med vilje ventet med at høste, til vi var færdige med ridesæsonen. Dels for at have god tid til det, men også fordi han ønsker hø med et lavt næringsindhold til at fodre hestene med i vinter. 

Vejret har drillet lidt, men endelig blev det tid og vejr til det. Jeg er også nybegynder bag en traktor, men jeg har kørt med skårlæggeren, ligesom jeg har kørt og samlet de færdige wrapballer sammen. 

Når disse linjer læses, er jeg efter tre dages sejltur, hvor vi undervejs lagde til på Færøerne, tilbage i Danmark. Turen hjem var ikke så hård som turen op, der foregik mens en af de værste forårsstorme rasede med op til 220 meter i sekundet.