Bang-ko hædret

En jerseyko hos Jesper Bang i Håre har rundet 10.000 kg værdistof.

Fredag den 11. august blev koen 1774 hos Jesper Bang på Mosegaard i Håre hædret. Koen rundede nemlig det skarpe hjørne på 10.000 kg fedt og protein.
Nr. 1774 er 13 år gammel og har kælvet 11 gange. Da hun var yngre deltog hun nogle år på Det Fynske dyrskue, hvor hun blandt andet har vundet superko-konkurrencen.
- Det er en ko, som til fulde lever op til Dansk Jerseys mål om meget høj produktion, styrke, stærkt eksteriør, sundhed og holdbarhed, lød det ved overrækkelsen af laurbærkrans og gave på græsplænen foran stuehuset på Mosegaard.

Læs også