Halmlade blev til kornlager med plantørreri
En 30 gange 47 meter stor stålpladehal fungerede i 15 år som halmlade med plads til 2.000 bigballer. Nu er der indrettet korn- og frølager med plantørreri i bygningen på Herthadal.
Det hører ikke til sjældenhederne, at driftsbygninger i landbruget bliver bygget om, fordi der er behov for at anvende dem til noget andet end det oprindelige.
Et godt eksempel på det er en tidligere halmlade på Herthadal ved Nr. Alslev på Nordfalster. Nu anvendes bygningen til korn- og frølager med et moderne plantørreri.
Ejeren af Herthadal, Aage Lanter-Mortensen, fik for cirka 15 år siden opført bygningen som en traditionel stålpladehal uden støbt gulv.
- I en årrække leverede vi halm til et kraftvarmeværk, og vi havde plads til cirka 2.000 bigballer i halmladen, fortæller han.
Nu har han forpagtet jord og bygninger ud til sønnen, Christian Lanter-Mortensen, der i alt driver omkring 600 hektar og er ophørt med at levere halm.
Plads til 2.000 tons korn
- I stedet for halm har min søn mere brug for plads og tørrekapacitet til korn og frø. Løsningen blev, at jeg her til høsten i år fik halmladen bygget om, så den nu kan rumme, hvad der svarer til godt og vel 2.000 tons korn, fortæller Aage Lanter-Mortensen.
Det er SaxByg ApS, der har stået for ombygningen af den 30 gange 47 meter store bygning, hvor der først blev gravet af det oprindelige gulv for at gøre plads til et cirka 12 centimeter tykt betongulv.
Ude i hver side er der placeret såkaldte A-elementer, hvor hovedkanalen og de fire meter høje vægge er støbt ud i ét.
Tæt placerede sidekanaler
Imellem hovedkanalerne er sidekanalerne placeret ovenpå betongulvet og støbt fast. For at der også skal kunne tørres frø, er sidekanalerne placeret så tæt, at de 30 centimeter brede riste dækker halvdelen af gulvfladen.
Ristene kan bære en vægt på 22 tons, så der kan køres med diverse tunge køretøjer inde i bygningen.
- Vi valgte at sætte en hovedkanal i hver side, da der ikke må være for langt fra en hovedkanal og ud til det yderste af sidekanalerne, forklarer Aage Lanter-Mortensen.
- Alternativet ville have været at etablere én hovedkanal i midten, men vi ville gerne bevare ét stort rum, så vi kunne køre rundt derinde. Selv om vi havde valgt løsningen med én hovedkanal i midten, skulle vi jo alligevel have haft betonelement-vægge ude i siderne, så det ville have kostet cirka det samme, siger han.
Mulighed for opdeling
For alligevel at kunne opdele bygningen på langs er der støbt sko ned i gulvet, så der kan monteres en væg.
Kornet skubbes op med en teleskoplæsser, så det ligger i fire-fem meters højde midt i bygningen. Betonelement-væggene i siderne og den inderste ende af bygningen er fire meter høje.
I den modsatte ende af bygningen, hvor porten er anbragt, er betonelement-væggene kun 2,5 meter høje og følger gavlen helt hen til porten fra begge sider. Her er der mulighed for at anvende pladsen til andre formål, eksempelvis opbevaring af gødning og maskiner.
Sidekanalerne, blæserne og tørreristyringen er leveret af Løkkes Maskinfabrik A/S i Vestjylland.