De betydelige mængder af biogas, landbruget producerer af først og fremmest gylle, men eksempelvis også halm og dybstrøelse, skal igennem en såkaldt opgraderingsproces for at opnå tilnærmelsesvis den samme brændværdi som naturgas.

Det forklarer administrerende direktør Anker Jarl Jacobsen fra firmaet Ammongas A/S, der markedsfører anlæg til opgradering af biogas – blandt andet til landbruget og derfor også er repræsenteret på Agromek.  

- En opgradering af biogas gør det muligt at udnytte al energien i gassen i stedet for at fremstille elektricitet med overskudsgassen – uden at kunne komme af med den varme, der kommer ud af det, om sommeren, påpeger Anker Jarl Jacobsen. 

Muligheder med halm

- Med hensyn til halm, der normalt er rigeligt af øst for Storebælt, kan den udnyttes til enten fyringsformål eller til fremstilling af biogas, siger han og fortsætter:

- Der er imidlertid den ulempe ved halm som brændsel, at den frigiver nogle salte i forbindelse med forbrændingen, som tærer på kedlerne. Derfor er det bedst at bruge halmen i biogasanlæg. Det indebærer også den fordel, at landmændene får større mængder afgasset biomasse retur.

- Sammen med afgasset gylle bidrager afgasset halm med biologisk materiale, som giver mere struktur i landbrugsjorden, forklarer Anker Jarl Jacobsen.

Han tilføjer, at det rent teknisk fungerer fint at fremstille biogas af halm og gylle, som er tilsat sammen i biogasanlæggene. I den forbindelse er gylle god som såkaldt grundsuppe, så produktionen af biogas kører optimalt. 

Tankevækkende import

Ifølge Anker Jarl Jacobsen viser erfaringen, at der kan produceres op til 300 kubikmeter biogas pr. ton halm.

- Der er store muligheder for at bruge halm til fremstilling af biogas på eksempelvis Sjælland. I den forbindelse er det tankevækkende, at der hvert år pløjes et sted mellem 1,5 millioner tons og to millioner tons halm ned i Danmark – samtidig med, at der importeres store mængder træpiller til landet, siger han.

Anker Jarl Jacobsen påpeger, at de største biogasanlæg kan producere omkring 3.000 kubikmeter rå biogas i timen. Efter opgraderingsprocessen giver det cirka 2.000 kubikmeter opgraderet biogas i timen. 

Meget lavt el-forbrug

- Det kan blive til rigtig store mængder, når man tænker på, at der er over 8.000 potentielle driftstimer på et år, konstaterer direktøren i Ammongas A/S, der har base i Glostrup.

I forbindelse med opgraderingsprocessen trækkes der kuldioxid og svovlbrinte ud af biogassen. Efter opgraderingsprocessen indeholder biogassen kun ren metan, hvilket gør den nemmere at afsætte.

Opgraderingsanlæggene fra Ammongas A/S kan behandle biogas uden forrensning. Ifølge firmaet har anlæggene et meget lavt forbrug af elektricitet. Resultatet er, at det kun koster cirka 19 øre pr. kubikmeter at opgradere biogas.