Ta’ hånd om din driftsgrensanalyse
Den er et nyttigt værktøj i dagligdagen til at sænke omkostninger – men kravet er, at den bygger på et solidt datagrundlag, siger juniorrådgiver Tina Jespersen, LandboSyd.
En driftsgrensanalyse et særdeles væsentligt værktøj på en bedrift med flere produktionsenheder. Det er et godt værktøj at bruge i det daglige til optimeringen af driften.
Men kravet er, at landmanden tager ejerskab og får fordelt udgifterne rigtigt på de enkelte driftsgrene.
Det siger juniorrådgiver Tina Jespersen, LandboSyd. Hun får hver dag flere regnskaber mellem hænderne og konstaterer, at hun nogle gange blot må fordele udgifterne efter normtal, selv om virkeligheden ude på bedriften måske er en helt anden. Dermed bliver analysen ikke nøjagtig nok, og efterfølgende går det ud over sammenligningsgrundlaget, som holdes op imod andre landmænds resultater.
- Hvis landmanden ikke gør en indsats for at få fordelt udgifterne mellem de forskellige driftsgrene på ejendommen, har vi kun normtallene at gå ud fra. Den rigtige fordeling giver det rigtige grundlag at sammenligne på, siger Tina Jespersen.
- Når det økonomiske resultat på ejendommen skal vurderes, sker det ofte pr. ko, pr. slagtesvin eller pr. hektar. Det gælder ikke kun her på LandboSyd og hos kollegerne, men det gælder også, når bankerne vurderer. Det er kun på disse tal, bankerne har mulighed for at holde resultaterne op imod hinanden og sammenligne. Jeg oplever, det er ærgerligt, hvis bankerne når frem til en dårlig vurdering, selv om virkeligheden er, at der rent faktisk bliver arbejdet godt i den enkelte produktion, og økonomien er fin, siger Tina Jespersen.
Det her handler om at belyse gode og dårlige sider. Det handler om at vide, hvor der skal sættes ind, og dermed er analyserne væsentlige værktøjer i arbejde med at sænke fremstillingsprisen.
Men kravet er, at det grundlæggende talmateriale er godt nok. Ellers er analyserne intet værd, og fokus bliver lagt det forkerte sted, siger hun.
Hun nævner et eksempel, hvor en landmand har sohold, slagtesvin og markbrug. En række omkostninger skal fordeles på de tre driftsgrene.
Det gælder eksempelvis diverse omkostninger, løn, vedligehold og afskrivninger – alle indirekte omkostninger, som ikke direkte kan henledes til den enkelte produktion. Hvis disse omkostninger ikke bliver fordelt på den rette måde, tegnes der et forkert billede af de økonomiske resultater inden for driftsgrenene. Og der bliver draget de forkerte konklusioner.
