Skal landmænd bære den økonomiske risiko for flytning af de ledninger, som Energinet.dk har gravet ned på deres jord? Nej, mener Landbrug & Fødevarer og Gefion, der nu har besluttet at stævne Energinet.dk for at få domstolenes vurdering.
En ny havvindmøllepark på Kriegers Flak ud for Rødvig på Sydsjælland risikerer at blive en dyr forretning for over 100 lodsejere. Som led i Kriegers Flak skal lodsejerne nemlig lægge jord til kablerne på en 100 kilometer lang strækning mellem Rødvig og Ishøj.
Det er dog ikke selve nedgravningen af kablerne, der kan blive dyr for lodsejerne, men en eventuel ændring af arealet i fremtiden. Energinet.dk, der ejer kablerne, ønsker nemlig at fravige fra det såkaldte gæsteprincip.
Konsekvensen af at fravige gæsteprincippet ved ekspropriation er, at lodsejerne selv skal betale, hvis de skal bruge arealet og derfor flytte kablerne. En regning, der løber i millioner pr. kilometer.
Da gæsteprincippet er en grundregel, der kræver en udtrykkelig aftale mellem selskab og lodsejer for at fravige, har Landbrug & Fødevarer og Gefion nu besluttet at stævne Energinet.dk for at få domstolene til at vurdere, om gæsteprincippet kan fraviges ved tvang.
- Vores medlemmer lægger hver dag jord til den ene og den anden type ledning. Det gør vi gerne i almenvellets interesse. Men vi skal kende vores vilkår. Og nu bryder Energinet.dk med gæsteprincippet og med de vilkår vi tidligere har indgået aftaler under. Dermed pålægges lodsejerne en meget stor økonomisk risiko, og det kan vi ikke acceptere. Derfor kører Landbrug & Fødevarer nu en retssag sammen med Gefion, siger Torben Hansen, formand for Landboforeningen Gefion.
Han understreger, at retssagen handler om det helt principielle – kan man fravige gæsteprincippet via ekspropriation, når der ikke er en klar lovhjemmel.
- Det er et brud på mere end 100 års praksis og i strid med ejendomsrettens ukrænkelighed, når Energinet.dk fraviger gæsteprincippet i en ekspropriation. Og jeg frygter, at en fravigelse af gæsteprincippet fremover bliver reglen mere end undtagelsen, når der for eksempel skal lægges kabler til strøm, kloakledninger og lignende. Så står landmanden med hele risikoen og byrden, hvis ejendomme skal udvide. Vi skal sikre landmandens rettigheder nu og i fremtiden, siger Torben Hansen
I første omgang skal sagen prøves af landsretten, da det er en principiel sag. Ingen domstole har vurderet, om der er hjemmel til at fravige gæsteprincippet.
- Sagen handler om, hvem der skal betale for at flytte Energinet.dk’s dyre ledninger, hvis landmanden skal bruge arealet på en måde, der ikke kan forenes med ledningernes placering. Man kan aftale at fravige gæsteprincippet på forhånd,men kan man også i en ekspropriationssag blive pålagt denne byrde? Er det nødvendigt i forhold til projektets gennemførelse og i henhold til Grundloven også at fravige gæsteprincippet, når Energinet.dk ikke eksproprierer selve arealet? Det er sagens kerne, siger Charlotte Bigum Lynæs, chefjurist i Landbrug & Fødevarer.
Ifølge hende kan sagens afgørelse komme til at danne præcedens.
- Juridisk er det en principiel sag, vi anlægger. Der har de seneste år været en række Højesteretsafgørelser, der viser, at ledningsejer skal være omhyggelige med at udforme sine deklarationer og betale erstatning, hvis gæsteprincippet skal fraviges. Sagen her har en lidt anden vinkel men får stor betydning i alle sager, hvor der ikke opnås enighed om deklarationen og derfor må gennemføres som en ekspropriation efter elsikkerhedsloven, siger Charlotte Bigum Lynæs.