Kære bysamfund, forbyd opvaskemaskiner

KRONIK

Af landmand Knud Jeppesen, Jelling

Jeg er en landmand, der driver moderne landbrug i Jelling. Jeg har tidligere givet udtryk for min mening omkring andres holdning til den natur, vi alle lever i (en kronik kaldet »Kære samfund«).

Jeg skriver denne kronik i frustration over, at vi, der driver et moderne landbrug efter den sidste nye viden, hele tiden skal mistænkeliggøres af miljø-og naturorganisationer, visse politikere, meningsdannere og andet godtfolk og villigt fremført af ukritiske journalister – især på tv.

Da det kniber meget med at bevise, at f.eks. de økologiske fødevarer er sundere for både naturen og mennesker, forfalder man hele tiden til skræmmebilleder og »hvis nu« og tænk på børn og børnebørn osv.

Økø-arealet faldt i en årrække

For at hjælpe lidt på folks »uvidenhed«, vil jeg prøve at komme med lidt fakta oplysninger. For det første har det været oplyst utallige gange i medierne, at det økologiske areal er vokset med 21 procent fra 2015 til 2016, og man sidder så med fornemmelsen af, at der ikke er langt til vise politikeres utopiske forestilling om, at vi skal være 100 procent økologiske i Danmark.

Arealet var altså noget større i 2012 og har været faldende i både 2013,14, og 15. Så har man indført øget tilskud, flere offentlige institutioner er tvunget til forbrug m.m., fordi at man politisk ikke vil acceptere de faldende tal.

Men alligevel bliver 95 procent at den dyrkbare jord i Danmark altså stadig dyrket af moderne landbrug, der udnytter den sidste nye viden, på samme måde som alle andre moderne virksomheder gør.

Rent vand hentes på landet

Der skræmmes også gang på gang med, at der er pesticidrester i grundvandet. Ja, der er fundet enkelte prøver over grænseværdierne, men det er med gamle midler, som er forbudte, og ikke midler der er brugt på landbrugsjord. Det er da tankevækkende, at de fleste nye vandboringer etableres ude under landbrugsjorden for at få rent vand.

Hvis det er så stort et problem, kan man jo bare hente vandet under byerne, hvor man jo alligevel har det store forbrug. Hvis det altså er rent der.

Jeg er så træt af, at jeg hele tiden skal mistænkeliggøres, når jeg sprøjter mine marker med de sidste nye plantebeskyttelsesmidler. De er gennemtestede og statskontrollerede efter verdens skrappeste regler, både for indvirkende på natur og mennesker og risikoen for at trænge i grundvandet.

Nabolandene har flere midler

Det gør, at vi ikke har så mange midler at råde over som vore nabolande. Alle vore midler på lageret er låst inde – jeg skal løbende på sprøjtekursus – marksprøjten skal til syn – der kommer uanmeldt kontrolbesøg- alt forbrug af midler føres i logbog, der indsendes til kontrol. Mærkelig nok skal vi så også betale en stor afgift for at bruge det.

Jeg vil prøve at illustrere, hvor lille mængde vi egentlig bruger, når vi f.eks. sprøjter ukrudt væk i vore kornmarker. Det gør vi 1-3 uger efter såning, for der er korn og ukrudt kommet op af jorden.

Det gør, at ukrudtet er så småt, at vi kan bruge minimale mængder, og ukrudtet går til, så kornet kan vokse sig kraftig uden konkurrence fra ukrudtet. Det ukrudt, der ellers tager unødvendig af den sparsomme næring, vi har i jorden, så kornet må sulte til ingen verdens nytte (madspild).

For at få ukrudtet til at gå ud, bruger vi f.eks. et minimiddel med navnet Express. Det virker på den måde, at det går ind og blokerer et vigtigt enzym, som kun planterne har. Derved blokeres dannelse af aminosyrer, som er livsvigtige byggesten for planten.  Mennesker og dyr har ikke det nævnte enzym, og ukrudtsmidlet er bl.a. derfor ikke særligt giftigt for os. Det er desuden så smart, at Express påvirker mange ukrudtsplanter, men ikke korn og græs, som kan nedbryde midlet.

Det halve af en opvasketabs

Alle ved, hvor meget en normal fodboldbane fylder. (105x68m = 0,7 hektar). Forestil dig, det er en ny fremspiret kornmark, hvor vi ønsker ukrudtet fjernet, for at få plads til store sunde kornplanter.

Der skal kun bruges 10 gram Express (det halve af en opvasketabs) for at fjerne ukrudtet på hele banen. Tag så 10 gulvspande og fyld dem med vand – put 1 gram Express i hver spand, og fordel så alle 10 spande helt jævnt ud over hele fodboldbanen. Ja, det er en meget lille mængde, og der skal bruges en rygsprøjte el. lign. Og der sprøjtes kun en gang årligt.

Så skal der ufattelig meget frygt og fantasi til at tro, at det fiser ned i grundvandet og er farlig om 30 år. Nonsens at bruge gasmaske! (Samvirkes omdiskuterede forside, red.) Ydermere går der mindst 4 måneder, inden kornet høstes, så al snak om sprøjterester i kornet er utopi. Og det, der ikke rammer planterne, omsættes af jordens milliarder af mikroorganismer.

Modargumentet er hele tiden: »Jamen, hvis nu det alligevel trækker ned i grundvandet, hvad så?« Her er miljøfanatikerne helt oppe på mærkerne. Her må der ikke tages chancer!

Meget dobbeltmoralsk

Sammenlign så med en opvaskemaskine. Da skal du kun bruge de 5 gulvspande til en opvask, men typisk dobbelt så meget opvaskemiddel. Altså 4 gange mere koncentreret. Og et opvaskemiddel, som er faremærket, ødelægger indre organer, hvis man putter det i munden, indeholder ionbaserede sulfitter og fosfater, som naturen ikke kan nedbryde.

Det må stå frit fremme, og der ingen kontrol med forbrug osv. Og mange vasker op flere gange hver uge. Egentlig er det meget dobbeltmoralsk, at man forlanger, at landbruget skal gå 50 år tilbage i tiden uden kemi, og så bruger folk selv store mængder kemi i husholdningen.

Forbyd opvaskemaskiner og vask op i en balje med børste og sæbevand som for 50 år siden. Kemi i opvasketabs er kun nødvendigt, for at man kan slippe for at bruge børsten = dovenskab. Og tænk lige på, næste gang du sutter på gaflen og drikker af glasset: Hvad nu hvis al kemien ikke er skyllet helt af – så får du det jo lige ned i halsen.

Massive overløb

Tænk også over dit tøj, der er vasket i masser af fosforholdigt vaskemiddel – det er vel 100 procent rent bagefter, så huden ikke suger noget til sig?

»Jamen, al det snavsede spildevand løber til renseanlægget«, der fjerner det meste af den kæmpe mængde, der bruges.

Og hvad med de rester, der fiser med ud i naturen? Hvis nu det alligevel trækker ned i grundvandet hvad så? Og hvor er miljøfanatikerne?

Og husk, at hvis der kommer store regnmængder, som vi ser mere og mere, så har de fleste rensningsanlæg kommunal tilladelse til at lukke urenset spildevand direkte ud i naturen – uden nogen form for kontrol af forureningsgrad. »Det fortyndes jo, når det kommer langt nok ud i havet«, siger man.

Der er 18.828 sådanne tilladelser i Danmark – velbekomme. Det er altså 30 år siden, at landbruget blev pålagt at stoppe ukontrollerede udløb fra møddinger og foderpladser, med store omkostninger til følge. Men det er vi glade for og stolte af i dag, at det er fortid – så byboer fej for egen dør. Kloak først - eller skal i bruge 30 år mere?

Menneskegylle

Når vi nu er ved det med rensningsanlæg – så bliver der jo en fysisk restmængde tilovers – slam (menneskegylle). Der er ligesom i gyllen fra vore dyr, en del næringsstoffer i slam, som kan udnyttes af planterne på markerne.

I gamle dage tømte man jo toiletspandene i køkkenhaven, for at give næring til det, man senere spiste. Men der produceres altså cirka 650.000 tons slam (20.000 lastbiler) i Danmark om året. Det varmebehandles og spredes på cirka 50.000–70.000 hektar, eller hvad der cirka er 2 gange landbrugsarealet på Bornholm.

Og husk, hvis I kører rundt i landskabet, og det lugter af gylle – og hvis det er en rigtig fæl lugt, der svarer til 10 gange lugten fra et uhumsk toilet, så er det nok by-slam, måske noget af jeres eget.

Desværre er det ikke så »rent« som gylle fra dyr - der kan være tungmetaller, hormonstoffer og andet godt i tilført af mennesker. Man må jo så håbe, at det ikke går i grundvandet. »Jamen, hvis nu det alligevel trækker ned i grundvandet hvad så?«

Men her tager vi chancen alligevel – for vi skal jo af med »skidtet«. Men hvor er miljøfanatikerne? 

Forfejlet gødningsdebat

Hele debatten om, at det er farligt at bruge kunstgødning, er også forfejlet. Det man kalder »kunstig gødning«, og som vi moderne landmænd tilfører markerne for at udvikle sunde planter, er alt sammen naturligt forekommende næringsstoffer. Ligesom dyr og mennesker har planter også brug for forskellige næringsstoffer for at leve.

Planter skal bruge mest kvælstof, og da den luft, vi går og indånder, indeholder 78 procent kvælstof, er det naturligt at udvinde det derfra. Kløver, ærter m.fl. henter selv kvælstof fra luften – det er smart.

Der bruges også en del fosfor og kali, som hentes naturligt op af jorden og forarbejdes, så planterne kan optage dem. Det gør salt jo også i stor stil - men det nævnes da ikke som kunstigt.

Så det, man egentlig gør, er jo, at man samler forskellige naturligt forekommende næringsstoffer i små piller, som passer til planternes behov, og tilfører dem til planterne.

Nøjagtig som man gøder sine stueplanter med Substral el.lign. Og planterne kan ikke se forskel på, om næringen kommer fra en »gylle-ion« eller fra en »gødnings-ion«. Ufatteligt at man fravælger disse næringsstoffer i økologiens hellige tegn med underernærede planter til følge.

Vitaminpiller er også kunstige

Vitaminpiller er også forskellige naturlige ting, man samler i en pille – og putter i munden – er det så også negativt kunstigt? – ja, de glider da ned, og anbefales endda af læger.

Derfor er det også glædeligt, at vi har fået lov at bruge mere næring til vore marker igen. Næring der i mange år var frataget os på forkerte modelberegninger og dermed udokumenterede oplysninger.

Vi har da også allerede set store forbedringer af næringsstofferne i vore afgrøder og dermed sundere planter og mindre brug af plantebeskyttelsesmidler pr. kg afgrøde. Derfor skal vi også købe og importere mindre næring fra USA og Brasilien til vore dyr. Win–win.

Og da der hentes en større og bedre avl på markerne, er de ekstra tilførte næringsstoffer jo brugt af planterne og skader dermed ikke naturen som mange påstår. 

Mindre øko-avl

Selvfølgelig avles der mindre i øko-marker, når man kun tilfører halvdelen af de næringsstoffer, som planterne har brug for (madspild?). Det resulterer jo som bekendt også i, at planterne udsulter jorden for næringsstoffer år for år, og at planterne dermed også sulter, og deres immunforsvar over for skadedyr og sygdomme bliver svækket – som alle ved, er det jo også det, der sker med dyr og mennesker, der sulter. Uforståeligt at folk vil betale dobbelt pris for disse afgrøder!

Man glemmer også tit at fortælle om, at økologiske marker må modtage gylle, der kommer fra vore dyr, som er fodret med afgrøder fra os moderne landmænd. Det er de nødt til for at skaffe lidt mere næring til deres udsultede marker. De penge, vi får for at sælge gyllen, bruger vi så til at købe gødningspiller til vore marker for. Dobbeltmoral?

Og man glemmer også at fortælle, at halm fra vore marker, der både er sprøjtet og gødet, gerne må bruges til at strø øko-dyr med – så mere kunstigt og farligt er det vel ikke?

Kan ikke få vejsalt nok spredt

Om vinteren spreder jeg salt på vejene for kommunen. Fint med lidt ekstra arbejde i en tid, hvor der ikke er noget at lave i marken. Det er bare en mærkelig følelse at køre ud og sprede noget, som alle ved forurener og beviseligt går ned og skader grundvandet. Ja, og så er alle glade og kan komme hurtigt på arbejde og i skole, selvom bilerne tager skade og ruster hurtigere, vejene tager skade, træer og buske langs vejen går ud.

Men modsat, når jeg sprøjter markerne, er folk utilfredse, hvis jeg bruger for lidt salt eller ikke kører tit nok!

»Jamen, hvis nu det alligevel trækker ned i grundvandet, hvad så?«

Jamen, det er der lavet flere undersøgelser på, at det gør – men her tager man bevist chancen alligevel! Og hvor er miljøfanatikerne?

Et dyrere alternativ

Når man så ved, at der findes nye midler som bl.a. Freeway - der er baseret på natriumformiat og er 100 procent biologisk nedbrydelig. Ja, og det kommer nu til salg i dagligvarebutikker, og er så miljørigtig, at der er søgt om at blive svanemærket! Det vil sige, at det ikke forurener grundvandet, ikke ødelægger hverken biler, veje, planter og tillige kan afise vejene ned til minus 19 grader, så er det da ubegribeligt, at vore kloge eksperter og politikere ikke for længst har forlangt, at man bruger det.

Tænk, alt det man sparer på ingen rust på materiel og biler og ingen ødelagte veje og planter. Og ingen dyr der får svedet deres poter! Midlet er selvfølgelig dyrere, men det har nu aldrig været et accepteret modargument, hvis landbruget har fået nye skrappe miljøkrav med store omkostninger til følge.

Og samfundet betaler gladelig overpris for øko-mad i det offentlige, uden at der er bevis for, at det hjælper miljøet! Dobbelt moral? Man kunne da begynde inde i byerne med de mange km veje, hvor smeltevand løber i kloakker og ud i havet. Lufthavnene bruger cirka 70.000 tons om året af disse miljørigtige midler – de er da miljøbevidste.

Lad os respektere hinanden

Moderne landbrug har også udviklet sig i en meget grønnere retning de sidste 30 år – og det vil det fortsætte med i fremtiden, så vi fortsat kan levere masser af gode og sunde fødevarer til ind- og udland. Tænk, at vi fra Danmark leverer fødevarer til alle de lande, der har verdens skrappeste krav til dokumentation og fødevaresikkerhed. Det er jeg stolt af – det må du også godt være.

Måske er du en af dem, der har gavn af det – der er langt over 190.000 arbejdspladser, der har rod i den moderne landbrugsproduktion. Lad os respektere hinanden – så kommer vi alle længere i en moderne, grønnere retning.

Og som du kan se, er vi alle med til at sætte betænkelige spor efter den måde, vores samfund er bygget op på – så vi har altså alle et ansvar. Så det hjælper ikke, at »bombe« landbruget 50 år tilbage i tiden og så tro, at det løser alle samfundets øvrige miljøproblemer

Venlig hilsen

Moderne landmand Knud Jeppesen, Jelling