Jysk Kvæg har været på inspirationstur hos to kvægbesætninger med fokus på at skabe bløde lejer i sengene
- At præstere og yde mere gennem et arbejdsliv og samtidig
leve længere. Det er ren win win – og det kan dine køer, når de ligger blødt og
godt.
Ordene kommer fra kvægrådgiver Susanne Seested, Jysk Kvæg,
der gerne slår et slag for, at bløde lejer til køerne er et absolut must for
god dyrevelfærd, lang levetid og høj ydelse.
- På vores inspirationstur så vi senge, der i teorien var
underdimensionerede, men hvor køerne lå lige. Det var rene køer uden det
mindste slid på haserne, pointerer hun, og fremhæver, at det første kig ind i
stalden var imponerende.
- Kun fire til fem procent af køerne stod op.
Susanne Seested fastslår, at målet er bløde lejer. Metoden
dertil er et temperamentsspørgsmål.
- Den ene besætning har valgt at benytte halm, kalk og
vand. Det er en teknisk simpel og økonomisk billig måde, men den kræver også
overblik og opfølgning. Den anden besætning har skiftet madrasser ud med fiber
og gips, som er en højteknologisk metode og en økonomisk investering.
Halm, kalk og vand
Begge de besøgte ejendommen ligger i nærheden af
Holstebro. Den ene ejes af kvægproducent Petro Pelgrums. Besætningen består af
160 årskøer, og ydelsen er her steget med 1.000 kilo EKM på lidt over et år.
- Ydelsen er 11.100 kilo EKM (ydelseskontrolleret) ved to
gange malkning, siger Susanne Seested og pointerer, at Petro Pelgrums ikke er i
tvivl om, at stigningen skyldes nye lejer i senge og disciplinfoder.
- Der er sat en ekstra 15 centimeters bagkant op, så
bagkanten totalt er 35 centimeter. Derudover er sengene, som i øvrigt er underdimensionerede,
fyldt med en blanding af halm, kalk og vand, forklarer kvægrådgiveren.
Blandingen blandes i fuldfodervogn og består af 1.100 kilo
snittet byghalm, 1.900 liter vand og 1.400 kilo kalk som fordeles med en minilæsser.
- Vi kunne fra porten konstatere, at kun fire-fem procent
af køerne stod op i sengene til trods for smalle og korte senge. Køerne lå lige
i de 10 centimeter strøelse, de lagde, og rejste sig sikkert med klove, som
borede sig ned i det skridsikre bløde underlag, lyder det fra Susanne Seested,
der ligeledes fremhæver, at køerne var meget rene, og at tidligere problemer
med ben- og hasebetændelse stort set var ikke forekommende.
Strøelsesomkostninger ligger på cirka 300 kroner pr. årsko.
Fiber og gips
Anders Nørgaard driver en mælkeproduktion på 660 årskøer
med 11.600 kilo EKM (ydelseskontrollen) ved robotmalkning. Stalden er fra 2009
med madrasser. Nu praktiseres fiberstrøelse iblandet gips for at styre
tørstofindholdet.
- Strøelsen fordeles med automatisk strømaskine i hængebane
over sengene. Der jævnes manuelt med en rive to gange dagligt for at undgå
skorpedannelse og deraf varmedannelse og opformering af bakterier, forklarer
Susanne Seested.
- Ifølge Anders Nørgaard har introduktionen af
fiberstrøelse været noget af en rutsjetur, hvor især bakterien Klebsiella har
været en udfordring, forklarer kvægrådgiveren.
- Først da tørstofindhold blev hævet med iblanding af gips,
er der kommet stabilitet i besætningen.
Ifølge rådgiveren fremstod køerne også her rene og
veltilpassede.
- De lå tydeligt blødt og med en sikker ligge- og
rejseadfærd samt en imponerende mælkeydelse set i lyset af udfordringerne med Klebsiella,
fremhæver hun.
Stor forskel
Blandt danske køer er der ifølge Susanne Seested halvandet
års forskel i produktionstiden mellem besætninger med de ti procent laveste og
de ti procent højeste produktionstider.
- Her tænker jeg tiden fra kælvning til udsætning,
fastslår rådgiveren.
- Skal vi have mere mælk, skal køer optage 10-15 procent
mere tørstof, og det skal være både fysiologisk, sundhedsmæssigt og økonomisk
forsvarligt. Skal det lykkes, kræver det, at kokomforten er i top, pointerer
Susanne Seested, og fastholder, at liggeadfærd er et helt essentielt behov for
en malkeko.
- Mange har stiftet bekendtskab med det på det seneste,
hvor belægningsgraden i stalden er nedsat på grund af kvotetilpasning, og i
mange tilfælde har effekten været ydelsesfremgang pr. ko.
Skal føles godt
Ifølge Susanne Seested påvirker sengens dimensionering
også køernes liggetid.
- Får de en dårlig oplevelse ved at lægge og rejse sig, så
planlægger koen ganske enkelt ikke at lægge sig så tit. Det slider på koen,
forklarer hun.
- Vi ved, at køers liggetid nedsættes i
underdimensionerede senge og ved hårdt og glat underlag. På madrasser har
forskere målt en gennemsnitlig liggetid på 12 timer ved raske køer, men kun 10
timer ved halte køer.
- Det skyldes ganske enkelt, at når en halt ko skal rejse
sig, så har hun stor belastning på bagbenene. På en hård madras eller gummimåtte
gør det ondt at rejse sig, og hun risikerer at glide ud. Den dårlige oplevelse
får koen til at planlægge, at hun ikke skal lægge sig ned for tit, og det er en
ond cirkel, fastslår Susanne Seested.
Ved blødt leje borer klovene sig ned i underlaget.
- Blødheden er helt afgørende for koens komfort og skridsikkerheden
er afgørende for at undgå ben- og klovskader. Kan koen stå fast, kan hun aflaste
et ømt ben. Dermed kan hun lægge sig langsomt og navigere sikkert inden for
sengens rammer. Meget modsat det, der sker på glatte og hårde underlag, at hun
falder ned med et bump til skade for haser og risiko for trykninger, siger
kvægrådgiveren.
Den økonomiske vinkel
Jysk Kvæg har udarbejdet et regneark til beregning af investeringen,
de løbende omkostninger og arbejdstidsforbrug således, at de kan beregne et
overslag på totalomkostningerne til renovering af sengebåse.
- Med udgangspunkt i kvægbrugerens egne tal kan vi bruge
regnearket til at beskrive forskellene i økonomien i forskellige liggeunderlag
i sengebåse, forklarer Susanne Seested, og fremhæver, at det er et godt
grundlag for at diskutere omkostninger til sengebåse sammenholdt med
forskellene i velfærd og dermed produktionen mellem de forskellige sengeleje.