Bløde senge giver høj ydelse og lang levetid

- At præstere og yde mere gennem et arbejdsliv og samtidig leve længere. Det er ren win win – og det kan dine køer, når de ligger blødt og godt.

Ordene kommer fra kvægrådgiver Susanne Seested, Jysk Kvæg, der gerne slår et slag for, at bløde lejer til køerne er et absolut must for god dyrevelfærd, lang levetid og høj ydelse.

- På vores inspirationstur så vi senge, der i teorien var underdimensionerede, men hvor køerne lå lige. Det var rene køer uden det mindste slid på haserne, pointerer hun, og fremhæver, at det første kig ind i stalden var imponerende.

- Kun fire til fem procent af køerne stod op.

Susanne Seested fastslår, at målet er bløde lejer. Metoden dertil er et temperamentsspørgsmål.

- Den ene besætning har valgt at benytte halm, kalk og vand. Det er en teknisk simpel og økonomisk billig måde, men den kræver også overblik og opfølgning. Den anden besætning har skiftet madrasser ud med fiber og gips, som er en højteknologisk metode og en økonomisk investering.

Halm, kalk og vand

Begge de besøgte ejendommen ligger i nærheden af Holstebro. Den ene ejes af kvægproducent Petro Pelgrums. Besætningen består af 160 årskøer, og ydelsen er her steget med 1.000 kilo EKM på lidt over et år.

- Ydelsen er 11.100 kilo EKM (ydelseskontrolleret) ved to gange malkning, siger Susanne Seested og pointerer, at Petro Pelgrums ikke er i tvivl om, at stigningen skyldes nye lejer i senge og disciplinfoder.

- Der er sat en ekstra 15 centimeters bagkant op, så bagkanten totalt er 35 centimeter. Derudover er sengene, som i øvrigt er underdimensionerede, fyldt med en blanding af halm, kalk og vand, forklarer kvægrådgiveren.

Blandingen blandes i fuldfodervogn og består af 1.100 kilo snittet byghalm, 1.900 liter vand og 1.400 kilo kalk som fordeles med en minilæsser.

- Vi kunne fra porten konstatere, at kun fire-fem procent af køerne stod op i sengene til trods for smalle og korte senge. Køerne lå lige i de 10 centimeter strøelse, de lagde, og rejste sig sikkert med klove, som borede sig ned i det skridsikre bløde underlag, lyder det fra Susanne Seested, der ligeledes fremhæver, at køerne var meget rene, og at tidligere problemer med ben- og hasebetændelse stort set var ikke forekommende.

Strøelsesomkostninger ligger på cirka 300 kroner pr. årsko.

Fiber og gips

Anders Nørgaard driver en mælkeproduktion på 660 årskøer med 11.600 kilo EKM (ydelseskontrollen) ved robotmalkning. Stalden er fra 2009 med madrasser. Nu praktiseres fiberstrøelse iblandet gips for at styre tørstofindholdet.

- Strøelsen fordeles med automatisk strømaskine i hængebane over sengene. Der jævnes manuelt med en rive to gange dagligt for at undgå skorpedannelse og deraf varmedannelse og opformering af bakterier, forklarer Susanne Seested.

- Ifølge Anders Nørgaard har introduktionen af fiberstrøelse været noget af en rutsjetur, hvor især bakterien Klebsiella har været en udfordring, forklarer kvægrådgiveren.

- Først da tørstofindhold blev hævet med iblanding af gips, er der kommet stabilitet i besætningen.

Ifølge rådgiveren fremstod køerne også her rene og veltilpassede.

- De lå tydeligt blødt og med en sikker ligge- og rejseadfærd samt en imponerende mælkeydelse set i lyset af udfordringerne med Klebsiella, fremhæver hun.

Stor forskel

Blandt danske køer er der ifølge Susanne Seested halvandet års forskel i produktionstiden mellem besætninger med de ti procent laveste og de ti procent højeste produktionstider.

- Her tænker jeg tiden fra kælvning til udsætning, fastslår rådgiveren.

- Skal vi have mere mælk, skal køer optage 10-15 procent mere tørstof, og det skal være både fysiologisk, sundhedsmæssigt og økonomisk forsvarligt. Skal det lykkes, kræver det, at kokomforten er i top, pointerer Susanne Seested, og fastholder, at liggeadfærd er et helt essentielt behov for en malkeko.

- Mange har stiftet bekendtskab med det på det seneste, hvor belægningsgraden i stalden er nedsat på grund af kvotetilpasning, og i mange tilfælde har effekten været ydelsesfremgang pr. ko.

Skal føles godt

Ifølge Susanne Seested påvirker sengens dimensionering også køernes liggetid.

- Får de en dårlig oplevelse ved at lægge og rejse sig, så planlægger koen ganske enkelt ikke at lægge sig så tit. Det slider på koen, forklarer hun.

- Vi ved, at køers liggetid nedsættes i underdimensionerede senge og ved hårdt og glat underlag. På madrasser har forskere målt en gennemsnitlig liggetid på 12 timer ved raske køer, men kun 10 timer ved halte køer.

- Det skyldes ganske enkelt, at når en halt ko skal rejse sig, så har hun stor belastning på bagbenene. På en hård madras eller gummimåtte gør det ondt at rejse sig, og hun risikerer at glide ud. Den dårlige oplevelse får koen til at planlægge, at hun ikke skal lægge sig ned for tit, og det er en ond cirkel, fastslår Susanne Seested.

Ved blødt leje borer klovene sig ned i underlaget.

- Blødheden er helt afgørende for koens komfort og skridsikkerheden er afgørende for at undgå ben- og klovskader. Kan koen stå fast, kan hun aflaste et ømt ben. Dermed kan hun lægge sig langsomt og navigere sikkert inden for sengens rammer. Meget modsat det, der sker på glatte og hårde underlag, at hun falder ned med et bump til skade for haser og risiko for trykninger, siger kvægrådgiveren.

Den økonomiske vinkel

Jysk Kvæg har udarbejdet et regneark til beregning af investeringen, de løbende omkostninger og arbejdstidsforbrug således, at de kan beregne et overslag på totalomkostningerne til renovering af sengebåse.

- Med udgangspunkt i kvægbrugerens egne tal kan vi bruge regnearket til at beskrive forskellene i økonomien i forskellige liggeunderlag i sengebåse, forklarer Susanne Seested, og fremhæver, at det er et godt grundlag for at diskutere omkostninger til sengebåse sammenholdt med forskellene i velfærd og dermed produktionen mellem de forskellige sengeleje.