Ny tærskerserie fik premiere i Sverige
Som i resten af verden vil John Deere nu også være markedsleder i Europa, lyder målsætningen med de nye tærskermodeller
Han bør også være begejstret, for det er en af Sveriges markante John Deere forhandlere, der ejer gården, hvor Skandinaviens eneste eksemplar af de hidtil kun 17 nye W- og T-serie rystermaskiner i verden, nu kører. Derfor var de danske John Deere forhandlere i sidste uge inviteret til Linköping for at tage den nye maskine i nærmere øjesyn under skandinaviske forhold.
Rigtigt meget er automatiseret i de nye modeller, der er udviklet med henblik på at erobre vigtige markedsandele i Europa. Med grundindstillinger som stubhøjde, afgrødeart, afgrødehøjde og gps til at holde retningen, kan piloten bruge kræfterne og opmærksomheden på at optimere flowet i skærebordet, hvis det er nødvendigt. Resten af maskinens mange funktioner kan overvåges og manøvreres elektronisk.
- Af de cirka 40.000 mejetærskere, der produceres i verden hvert år, er de 20.000 fra John Deere. Hvert andet brød i verden er således bagt af mel fra korn, en John Deere har tærsket, siger Carsten Heftrig, marketing manager for John Deere mejetærskere i Europa.
Træt af tredjeplads
- Vi er markedsledere i de andre verdensdele og har en markedsandel på 60-70 procent i USA, men i Europa indtager vi kun en tredjeplads. Det vil vi gerne lave om på, og det forventer vi, de nye W-, og T-modeller kan hjælpe os med, siger Carsten Heftrig.
Med udviklingen af de nye modeller har John Deere kigget særligt mod behovene nord for alperne med en større variation i de afgrøder, en mejetærsker skal kunne håndtere, såsom en større halmmængde og de lidt vådere afgrøder, der her er praksis.
- Vi har, sammen med universiteter i Europa, sænket hastigheden, øget hastigheden, ændret stigningen på rystertrinene og mange andre ting. Men faktisk er vi, efter en masse forskning endt med at udforme rysterne meget tæt på den udformning, de altid har haft. De er forlænget 18 centimeter og det bagerste trin er lidt stejlere, men ellers er de som på tidligere modeller. Selv lejerne er de klassiske og kendte hickory oliebehandlede trælejer, John Deere altid har kørt med og som er særdeles holdbare.
Boost til kapaciteten
Kapaciteten på tærskeværket, der skal modtage materiale fra de fire typer skæreborde med op til 40 fods bredde (12,2 meter), leverandøren kan tilbyde, er dog øget.
- Det hele begynder ude i skærebordet, hvor indføringskæden sender materialet ind i tærskecylinderen med en højere hastighed, men en deraf følgende tyndere materialemåtte. Alene indføringen har øget kapaciteten med ti procent, forklarer Mogens Olsen, produktspecialist for John Deeres høstmaskiner i Danmark.
- En særlig boosterbar foran på broen, større broomslutning, en ledevalse med 500 millimeter i diameter og en særlig kerneudskiller med en cylinderdiameter på 800 millimeter sikrer at kernerne og frøene er tærsket af uden at ødelægge halmen unødigt, viser Mogens Olsen og peger på at det samlede kerneudskillerareal er øget med 19 procent.
Soldkasse i aluminium
Med en topposition blandt rystermaskiners kapaciteter har John Deere-udviklerne fokuseret stærkt på soldkassearealets kapacitet og fremhæver her, at modellerne med sit 6,3 kvadratmeter store soldareal, nu er verdens største.
For mejetærskerkonstruktørerne er det ikke uden teknologiske omkostninger at lade 6,3 kvadratmeter solde bevæge sig frem og tilbage. Som enhver tærskerpilot fornemmer, kan netop soldkassens frem- og tilbagegående bevægelser både mærkes og især ses, når maskinen står stille og udfordrer derfor en vægtoptimeret maskinens modvægt.
John Deere ønsker både at sænke maskinens vægt, øget soldarealet og sikre en vibrationsfri maskine. Det er klaret ved at ændre chassisets konstruktion og ikke mindst ved at bygge soldkassen i aluminium, der som flyvinger er nittet sammen.
Sammenlagt er den nye og større aluminiumssoldkasse 200 kilo lettere, men konstruktionen medvirker til at gøre maskinens totalvægt cirka et ton lettere.
Mindre bælteslid
De fire største modeller i W- og T-serien kan fås med bælter på forreste aksel.
Reglerne i flere europæiske lande betyder, at det er praktisk med en transporthastighed på 40 kilometer i timen.
- Det kan de nye maskiner klare, også bæltemaskinerne. Hvad man ikke rigtigt kan se på billeder er, at bælteundervognens pivotpunk er placeret således, at bælterne ikke vrider rundt på én stor flade, men trykker mindre på den bagerste del. Det halverer sliddet på bælterne i forhold til tidligere, hvor bælteundervognen fordelte trykket ens under både forreste og bagerste rulle, forklarer Mogens Olsen.
Mogens Olsen påpeger også, at bælterne kan afmonteres og anvendes på en ny maskine, hvis man skifter. Det er fornuftigt i de situationer, hvor man kan få en bedre pris for maskinen ved videresalg til Østeuropa, hvor hjulmaskiner er foretrukne.
