Kantinen serverede frikadeller og kold kartoffelsalat til alle
medarbejderne på slagteriet i Holsted d. 28. september. Årsagen var en jætte
indsats af slagteriets medarbejdere, som slagtede 1.030 dyr med en enkelt
overarbejdstime og dermed satte rekord for slagteriet. Dagen før var tallet 921
dyr uden overarbejde. Det skriver DC Beef i sit nyhedsbrev.
- Medarbejderne har altid været de rigtige, og de har altid
leveret. Det har været teknikken, der har drillet, og det har vi fået udbedret
gennem indkøringsperioden, så vi stille og rolig har arbejdet os frem til
rekorden, siger fabrikschef Per Svane Knudsen.
Undervejs i indkøringen har det især været fabrikkens
IT-systemer, der har drillet, men det er ifølge Per Svane Knudsen nu ved at
være et overstået kapitel for slagteriet.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
25. september 2026
9 min · I går
Byggestop for grisestalde udløser juridisk strid og chok i branchen, mens landbruget venter på nye kvælstofgrænser.